Byggematerialer og konstruktioner

Byggematerialer og konstruktioner – energiforbrug i anlæg og drift

Det energiforbrug, der er gået til at fremstille byggematerialerne, udgør en stigende andel af klimabelastningen fra nybyggeri og renoveringer.

I mange år har energibesparelser i byggeriet været koncentreret om at mindske energiforbruget i driften. Men dette falder i disse år, hvilket jo er rigtig positivt. Det skyldes både højere krav i Bygningsreglementet og en løbende udvikling med mere isolering og optimering af energianlæg.

Det betyder, at i fremtiden vil det forholdsmæssigt være en større andel af energiforbruget, der går til produktion af byggematerialerne. Hvis vi kan mindske dette, vil det give en positiv effekt med det samme, fordi klimapåvirkningen mindskes ved starten af bygningens levetid.

Der vil fortsat være et stort behov for at nedsætte energiforbruget til drift i den ældre bygningsmasse i mange år frem. Ved at spare energi i driften kan man fordele reduktionen af drivhusgasser over hele bygningens levetid. Men der er samtidig brug for, at sætte fokus på energiforbrug og klimapåvirkning fra fremstilling og transport af byggematerialer.

Med den viden man har i dag, kan man bygge et hus der kun udleder 1/7 af den CO2 et gennemsnitsbyggeri udleder – bare ved at tænke sig lidt om. Se f.eks. beregninger fra Upcycle House her.

Vi kan opnå hurtige reduktioner i udledningen af drivhusgasser fra byggeri ved at vælge byggematerialer med lavt energiforbrug ved fremstilling – f.eks. træ eller ubrændt ler. Foto: Jesper Ray / RealdaniaBy & Byg.

Ved at bruge træ og andre organiske materialer som papir og hør får man en ekstra sidegevinst. Man lagrer nemlig CO2 i byggeriet og undgår derved at det øger drivhuseffekten. Det ville det gøre, hvis man i stedet brændte det af eller hvis det lå i naturen og rådnede.

Se mere om krav i bygningsreglementet her: BR 2020.

Bygningsreglementets krav om tæthed er i dag et funktionskrav

Bygningsreglementets krav om tættere huse og mere isolering er skærpet med BR 2015. Med BR 2020 skærpes tæthedskravet, mens isoleringskravet fastholdes som i BR2015. I de fleste byggerier opfyldes isoleringskravet i dag ved at isolere med mineraluld og indbygge en dampspærre i konstruktionen. Tidligere var der krav om dampspærre – men dette er nu ændret til et funktionskrav om, at der ikke må opstå skadelig fugt i konstruktionen.

Dampspærren er nødvendig, når man bruger mineraluld. Mineralulden har nemlig ikke de gode egenskaber til at håndtere fugt, som organiske isoleringsmaterialer som f.eks. papir og hør/hamp har.

Men en metode, hvor der skal anvendes dampspærre, gør byggeriet sårbart. Dampspærren er skyld i mange af de problemer, der er med skimmelsvampe i boliger. Utætheder i dampspærren er en af de væsentligste årsager til fugtskader og problemer med råd og skimmelsvamp i konstruktionerne, da dampspærren ofte bliver brudt i stykker før eller siden.

Derfor er det vigtigt at Bygningsreglementets tæthedskrav, der blev indført i 2006 er stillet som et funktionskrav. Man kan så frit vælge mellem forskellige byggemetoder, blot man opfylder kravet om tæthed.

I BR15 er kravet, at luftskiftet i nye bygninger ikke må overstige 1,0 l/s pr. m2 opvarmet etageareal, og for byggerier i bygningsklasse 2020 er kravet til tæthed skærpet til max 0,5 l/s pr. m2. Klimaskærmens tæthed angives ved en gennemsnitlig luftstrøm ved 50 Pa og på baggrund af en serie målinger med henholdsvis overtryk og undertryk.

Det er desuden et krav, at nye huses tæthed skal kontrolleres og godkendes, inden man flytter ind. For at teste tætheden udføres en såkaldt “Blower door-test”.

Læs mere om Blowerdoor test her.

Læs mere om Bygningsreglementets krav her.

Hvordan skal kravene udformes, for at sikre et lavere energiforbrug i bygninger?

En undersøgelse viser, at det målte energiforbrug for nyere lavenergihuse med energimærket A eller B i Danmark i gennemsnit er 300 % højere end det beregnede energiforbrug.

For at sikre et lavt energiforbrug i praksis, kan vi hente inspiration i udlandet. I Sverige har man valgt at anvende det målte energiforbrug, når man laver beregninger. I England er kravet formuleret som CO2 udledning i stedet for energiforbrug. Så der er inspiration at hente, som er vigtig for at sikre bæredygtigt byggeri med minimal påvirkning af drivhuseffekt.

Se mere om dette samt om Landsforeningen Økologisk Byggeris anbefalinger til om energiforbrug og tæthed i byggeri her.

Bygningsreglementets krav om ventilation bør også ændres til funktionskrav

Det er vigtigt, at den fugt som beboerne i et hus producerer, kommer ud af huset uden at skabe fugtproblemer og skimmel og råd i indeklimaet og i konstruktionerne. Det er også vigtigt, at der ikke er for meget CO2 i luften i en bolig, og at afgasning fra bygning og inventar og lugte fra mad, toilet og lignende ventileres ud.

Bygningsreglementet stiller i dag krav om et luftskifte, som i praksis ikke kan klares med naturlig ventilation. Kravet (2015) er et luftskifte på min. 0,3 l/s pr. m² i bygninger til beboelse. Se bygningsreglementet her.

Når Bygningsreglements krav til luftskifte og energirammen er så svære at leve op til, at man ikke kan opfylde behovet for ventilation ved at bruge diffusionsåbne konstruktioner og naturlig ventilation, fungerer det i praksis som et krav om anvendelse af mekanisk ventilation.

Målinger fra Det Åndbare Hus

Målinger (Blowerdoor test) fra efteråret 2016 viser, at tætheden i Det Åndbare Hus er på 0,8 l/s pr. m² og dermed overholder kravet i BR 2015. Resultat sætter dog fokus på, at det strammede krav til luftskifte (tæthed) i BR2020 på 0,5 /s pr. m² måske er for stramt og bør genovervejes i relation til diffusionsåbne konstruktioner.

Målinger fra Det Åndbare Hus viser desuden, at 7-10 liter vand pr. døgn bortledes fra indeklimaet via diffusion og de små utætheder, der trods alt stadig er med en tæthed på 0,8 l/s pr. m².

I stedet for et absolut krav til luftskifte kunne BR stille funktionskrav til luftfugtighed, CO2 indhold i luften og luftens indhold af generende og skadelige stoffer. Det ville gøre det muligt at skabe og fastholde et godt indeklima, når der bygges med materialer og konstruktioner, der er gode til at håndtere fugt og som er åbne for diffusion.

Funktionskravet skal handle om, at der skal skabes tilstrækkelig ventilation i et hus til, at det ikke giver problemer i indeklimaet. Det skal altså præciseres, at der ikke må være for meget fugt, men heller ikke for lidt fugt – da det er uhensigtsmæssigt for indeklimaet. Det skal præciseres at den samlede løsning skal holde en relativ luftfugtighed på ca. 40-60 %.

Det kunne også præciseres, at der ikke er krav om et ventilationsanlæg, men at det skal kunne dokumenteres, at niveauet af den relative fugtprocent er passende, altså 40-45 % om vinteren og under 60-65 % om sommeren. Der kan også laves præcisering om et maximalt niveau af CO2 og en anbefaling om generel udluftning.

“Man skal passe på, at luftfugtigheden ikke kommer for langt ned. 7 ud af 10 reklamationer på trægulve er i bygninger med en luftfugtighed under 40%. Især oliebehandlede gulve tørrer ud, da der er åbne træporrer. Den lave luftfugtighed ses især i bygninger med mekanisk ventilation.”Kennie Pinion, distriktschef Wiking Gulve