Grønt tag

Grønt tag

Grønne tage, her ved Ny Ellebjerg Station i København, kan bidrage med mere natur i byen og smukke bygninger i landskabet. Det er samtidig et godt bud på et meget miljøvenligt tag. Det er dog vigtigt at være nøjagtig i både projektering og udførelse for at undgå vandskader. Og det er vigtigt at vælge miljøvenlige materialer hele vejen igennem.

Oprindelse

Grønne tage beklædt med græstørv har været almindelige blandt andet i Skandinavien helt op til industrialiseringen. Det var et billigt materiale, der var let at få fat i, og det havde gode egenskaber i f.t. isolering og brand.

Råmateriale

  • Bevoksning af eksempelvis sedum (stenurt), vilde urter, mos og græs.
  • Jord eller jordsubstrat.
  • Dræn og vandreservoir f.eks. af polystyren (fås også af genanvendt materiale) og eksempelvis filtdug af genanvendte tekstilfibre, bestående af polypropylen, polyester, polyamid, akryl, viskose og bomuld. Dette sikrer afbalanceringen af vandbeholdningen i taget.
  • Vandtæt rodspærrefolie eksempelvis: Plastikmembran af polypropylen eller plade/dug af polyethylen.
  • Tagplader eller bræddelag.

Som en nyere løsning er der udviklet en miljøvenlig gummimembran, som fungerer som rodtæt tagmembran og kan erstatte tagplader og rodspærrefolie. Se mere her.

Til de forskellige tagkomponenter findes der flere løsninger end anført her, og udvikling af nye produkter går stærkt.

Der findes også forskellige færdige kombinationsløsninger, som eksempelvis måtter og bakker i forskellige materialer.

Membranens miljøegenskaber

Det er vigtigt at tage højde for den vandtætte membrans miljøegenskaber. Det kan være fremstillet af materialer, som gør bortskaffelse problematisk, f.eks. kan det være modificeret eller armeret med giftige stoffer. Tjek deklarationen!

Opbygning

Bevoksningstaget kan etableres ved først at lægge en rodtæt membran, dernæst et drænlag/vandreservoir, så man sikrer en afbalanceret vandbeholdning i taget, så et filtlag (for at undgå udvaskning af substratlaget) og øverst jord eller jordsubstrat til at plante i.

Der kan være behov for at lægge en separat rodspærrefolie. Det vil afhænge af, hvilke planter der bruges og hvilken tagbelægning man etablerer taget på. Man skal i alle tilfælde sørge for en rodtæt tagmembran.

Opbygningen af det grønne tag kan også bestå af eksisterende tagmembran, hvorpå der lægges en vandtæt rodspærrefolie, eller rod- og vandtæt gummimembran. Herpå lægges en filtmåtte, som fungerer som dræn og vandreservoir (Dræn kan også være af separat materiale).

Man kan købe færdige plantemåtter, som minder om rullegræs. Plantemåtterne består af både membran, drænlag og planter og kan lægges direkte på eksisterende tagplader. Måtterne kan veje fra ca. 50 kg til ca. 120 kg pr. kvadratmeter, afhængigt af hvilken type plantesammensætning, der er tale om. En ulempe ved plantemåtterne er, at de er svære at håndtere. Derfor kan taget også fås i brugervenlige bakker. Der kommer stadig flere muligheder.

Græstag på cykelskure ses mange steder og får skurene til at falde fint ind i et grønt miljø. Her i andelsboligerne i Munksøgård ved Roskilde.

Anvendelse 

Et grønt bevoksningstag kan anlægges på mange slags tage. Der findes dog tagtyper der ikke egner sig til denne løsning, blandt anden på grund af tagets vægt. Husets bærende vægge og tagkonstruktionen skal være stærk for at bære vægten af det grønne tag.

En tagløsning med et tyndt vækstlag og f.eks. stenurter (sedumtag) vejer mindre og er derfor velegnet til mindre kraftige konstruktioner.

Løsningen egner sig kun til tage med ingen eller relativ lille taghældning, helst ikke over 30 grader.

Drift

Vedligeholdelse af bevoksningstaget afhænger af, hvilke planter man vælger, graden af hældning på taget og hvor meget det udsættes for sol. Der kan være et behov for vanding, især i starten, samt for opsamling af blade og andet nedfald. Men på lang sigt er det et tag, der behøver meget lidt vedligeholdelse. Holdbarheden af taget er helt afhængig af tagbeklædning. Generelt forlænger bevoksningslaget tagets levetid, fordi det beskytter imod sol og temperatursvingninger.

Der ydes som oftest garanti på de enkelte materialer fra producenternes side.

Bortskaffelse

Såfremt man benytter miljøvenlige løsninger til tagmembran, rodspærrefolie og træ, der ikke er trykimprægneret, kan materialerne enten genbruges, brændes eller evt. komposteres.

Fordele og ulemper

Fordele

  • Såfremt man benytter miljøvenlige løsninger til tagmembran, drænlag, rodspærrefolie, og træ med videre, er bevoksningstaget meget miljøvenligt. Det er desuden klimavenligt, da planterne optager CO2 fra luften og omdanner det til ilt, og derved modvirker drivhuseffekten.
  • Plante- og jordlaget beskytter den underlæggende tagmembran og kan forlænge tagets levetid.
  • Taget har høj isoleringsværdi.
  • I storbyer forbedrer det grønne tag luftkvaliteten og reducerer temperatur og støj. Det giver adgang til grønne rum med mange muligheder som tagterrasser, grøntsagsdyrkning og bosteder for sommerfugle og vildtlevende bier.
  • Tagbeplantningen tilbageholder store mængder vand, som sikrer det en høj brandsikkerhed og kan mindske risikoen for kloakoverløb betydeligt.

Ulemper

  • Der er en vis risiko for vandskade hvis ikke projektering, udførelse og vedligeholdelse gøres korrekt.
  • Der findes tagtyper der ikke egner sig til grønt tag, blandt anden på grund af tagets vægt eller for stor hældning.
  • Da bevoksningstaget tilbageholder store mængder vand, er det ikke egnet til at opsamle regnvand til genanvendelse.
  • Ved brug af tagmembran af polyethylen som ikke tåler sollys, er en meget præcis pålægning af jord og beplantning nødvendig.

Taget er ikke diffusionsåbent. For at sikre en diffusionsåben konstruktion og dermed et godt indeklima, er det derfor nødvendigt at skabe afstand mellem bræddelag og tag i konstruktionen.