Hallingebjergvej 12

Et tofamiliehus i træ og lersten

Alle fotos: Ann Sophie Pedersen.

Huset er diffusionsåbent og isoleret med hør/hamp og papir, indvendig beklædt med gips og pudset med lermørtel. Indervæggene er bygget af ubrændte lersten.

Huset er opført i 2008. Det er i to etager og totalt set 120 kvm. Bygherre er de to familier, som stadig bor i huset. Huset ligger i Økolandsbyen Hallingelille ved Ringsted.

I den ene del bor Elin, som benytter brændeovn, som eneste varmekilde. Kun ganske sjældent benyttes en radiator på første sal.

Elin fortæller, at folk der besøger hende siger, at der er et dejligt indeklima i huset og hun tilskriver det selv, at væggene er beklædt med ler. Som gulvbeklædning og i bade niche har Elin valgt at lægge strandsten. Ud over at være smukt giver det en nærmest akupunktur-lignende fornemmelse under fødderne.

Køkkengulv og bruseniche med strandsten og glasdekoration.

Et naturligt, afbarket træ giver rummet karakter.

Terrændæk

EPS-isolering og beton, trægulv blandt andet af bambus og strandsten.

Ydervægge

Beklædning af gran, isoleringsmåtter af hør og hamp og papiruld. Gipsplader med lerpuds.

Skillevægge

Ubrændte, pressede lersten.

Tag

Stålplader, isoleringsmåtter af hør og hamp, gipsplader og lerpuds.

Tekniske installationer

Solfanger.

Brændeovn med skorsten, som er muret i massive mursten og derved afgiver varme til 1. sal.

Der er lagt slanger i gulvet, som forberedelse til gulvvarmen, og el-radiatorer.

Brændeovn med lerstensskorsten.