Ler som byggemateriale

Ler som byggemateriale

En livscyklusvurdering af ler som byggemateriale er ualmindelig god. Lerjord er en ubegrænset råvare, der findes alle vegne – fra Grønland til Afrika, og fra Mors til Bornholm. Ler har rigtig gode egenskaber for indeklimaet i en bygning. Ler kan optage og afgive fugten, som ellers altid er en udfordring i et hus. Ler kan effektivt lagre varme, har markante lyddæmpende egenskaber og kan dertil være med til at regulere lugte i et rum.

Anvendelse af ler til byggeri er en meget ren proces uden tilsætningsstoffer. Energiforbruget til komprimerede lersten er i fremstillingsfasen kun 1/20 af den energi, der bruges ved fremstilling af f.eks. beton eller brændte mursten. Ved byggeri med ler er CO2 udslippet derfor reduceret ganske betydeligt.

Alt spildmateriale kan genbruges og ved nedrivning kan lerjorden gå direkte tilbage til naturen. Man kan endda presse lerstenene på stedet og derved reducere transporten. Desuden er arbejdsmiljøet godt, der er ikke problemer med at materialet ætser huden som kalk og cement gør.

Lervægge kan laves på flere måder. Her ses en lerstensvæg og en stampet lervæg.

Venstre: Væg af stampet ler fra forsøgsbyggeri på lerstensfabrikken på Haslevvej 81 i Ringsted. Højre: Lerstensvæg fra halmhuset i ejerboligerne i Munksøgård ved Roskilde.

Stampede lervægge

En stampet lervæg laves af samme morænejord som lersten, evt. blandet med grus. Der laves en forskalling af plader, hvorefter der lægges et lag jord på ca. 20 cm. Dette stampes med en stolpe eller en maskine – når det er hård stampet lægges næste lag. Til sidst fjernes forskallingen og man har en solid væg.

Foto: Ann Sophie Meyer-Pedersen.

Lerstensvæg med bindingsværk. Fra Halmhus i Hallingelille.