Lergulve og lerpuds

Lergulve og lerpuds

Lerpuds kan købes færdigt, men det giver god mening at blande det selv af lokale materialer. Alle typer puds består af et bindemiddel og en tilsætning af f.eks. sand eller bakkegrus. Bindemidlet kan være enten cement, kalk eller ler. Lerpuds kan anvendes på samme måde som de andre typer puds, og væggen opbygges på samme måde - altid med de største korn inderst.

Oprindelse

Lerjord er en ubegrænset råvare, der findes rigtig mange steder i verden. Ler har været anvendt som byggemateriale i årtusinder, og anvendes stadig mange steder - ofte i form af soltørrede sten og puds / mørtel fremstillet af lokalt opgravet lerjord.

Råmateriale

Når man laver et lergulv bygges det op af lerjord, der stampes og øverst bruges en lerpuds, der består af lerjord med 10-20% ler, vand, og lidt fibermateriale som f.eks. snittet halm i det øverste pudslag, samt linolie og bivoks til de afsluttende lag af gulvet.

Til lerpuds anvendes den fine del af lerjorden iblandet sand eller bakkegrus.

Fremstilling

Lerjord til byggeri produceres af morænejord, som er et restprodukt fra byggeri og anlægsarbejde. I Danmark er det ofte muligt at aftale med lokale vognmænd, at de leverer jorden gratis direkte fra forskellige byggepladser. Jorden skal være dokumenteret 100 % ren og lerindholdet skal være 10-20 %. Der tilsættes evt. sand, hvis lerindholdet er for højt.

Jorden bliver behandlet først i en tromle, der knuser klumperne og dernæst kørt igennem et sold, der sorterer de større sten fra. Det helt fine ler bliver også sigtet fra og bruges til lermørtel. Dette blandes med sand 1:3.

Lermørtel tørrer desuden lidt langsommere end cementmørtel. Det betyder at man har mere tid til at lave de afsluttende detaljer. Her pudses et hjørne der er forstærket med en metalkant.

Udførelse

Lerpuds

Lerpuds er diffusionsåben og god til at optage og afgive fugt, og har ingen afgasning af uønskede stoffer. Den kan derfor bidrage til et optimalt indeklima for mennesker i en bygning, og har samtidig en rigtig god miljøprofil set i livscyklus perspektiv.

Pudsen kan udføres på murstensvægge, beton, kalk- og cementpuds, gipsplader, træfiberplader m.m.

Anbefalet anvendelsesområde er indvendig i forbindelse med nybyg eller renovering med såvel let- eller massivt byggeri. Er ikke egnet til vådområder.

Pudsen udføres altid i to lag. Først et lag af grovpuds, som fungerer både som afretning og for at andet lag har en jævnt tørrende undergrund. Andet lag udføres oftest som finpuds og glittes.

Varme i væggene

I andre europæiske lande er det populært at installere ”vægvarme” i vægge som pudses med ler. Samme princip som gulvvarme, med varmeslanger, blot i væggene. Dette giver en behagelig strålevarme til rummet og leren er med til at lagre varmen, så væggen altid er lun.

Man kan pudse med lerpuds på de fleste overflader. Overfladen skal være fast og have en vis sugeevne, og derfor kan man også pudse på gipsvægge og træfiberplader mv. Her er pudset med indfarvet puds – en dueblå foran trappen og den lerfarvede på væggen langs indersiden af trappen i Det Åndbare Hus.

Finishpuds med ler

Tyndpuds med ler er slutresultatet på en væg. Leren giver en harmonisk karakter til rummet og er et mærkbart naturligt materiale at omgive sig med. Det erstatter tapet eller malede overflader. Alt efter behov kan resultatet fremstå glittet og overfladen lukket, eller mere rustikt. Leren kan indfarves i mange toner eller males med lermaling.

Lergulve

Lergulv kan udføres med forskellige redskaber, her bruges et pudsebrædt.

Man bygger et lergulv op af flere lag. Nederst lægges ca. 10 cm lerjord, af samme slags, som lerstenene er lavet af. Man kan lægge varmeslanger ned i jordlaget, hvis man ønsker varme i gulvet, og for at sikre mod opstigende radon, skal der lægges en radonspærre f.eks. af polyethylen. Lerjorden kan f.eks. lægges ovenpå et isolerende lag af muslingeskaller, genbrugsglas (Technopor) eller EPS.

Først lægges det tykke lag lerjord, som nivelleres groft og stampes/vibreres. Derefter lægges et slidlag, som nivelleres. Øverst trækkes et tyndt lag lerpuds med armering af meget fin halm eller hør, som glittes. Det er vigtigt at hvert pudslag først udføres, når det forrige er helt tørt! Afsluttende behandles gulvet med linolie i flere tynde lag og til allersidst bivoks. Resultatet er en flot og robust overflade, der er vaskbar og kan tåle vand.

Foto: Ann Sophie Meyer-Pedersen.

Der er også mulighed for at arbejde kunstnerisk med lerpuds, f.eks. med små kakler i gulvet som her. Billedet er fra Sasja og Bjørns hus i Hallingelille.

Fotos: Martin Vollmer.

Til venstre ses en radonspærre lagt ovenpå et isolerende lag af EPS ved totalrenovering af en ældre bygning. Til højre ses en pladevibrator til at komprimere leren ved etablering af lergulv.

Denne arbejdstegning viser opbygningen af et lergulv.

Foto: Martin Vollmer.

Man kan blande småsten i for at lave et ekstra slidstærkt felt, eller opdele gulvet i felter for at undgå revner. Her er lavet forskellige felter i gulvet. Lergulve kan have en fin glød og give en særlig atmosfære – et smukt gulv!

Drift

Ligesom der ved betongulve er risiko for svindrevner, er der også risiko for at der opstår revner i et lergulv. For at undgå dette, er det en god idé at opdele lergulvet i rum, ligesom med et cementgulv. Hvis der alligevel kommer revner vil ofte kun være den olie-og voksbehandlede overflade, der revner – typisk hvis man taber noget tungt eller skarpt. Dette kan forholdsvis let udbedres ved at kradse revnen op og pudse det igen.

Bortskaffelse

Ved nedrivning af et hus kan leren umiddelbart spredes ud på jorden igen, da alle materialer er uproblematiske for naturen.

Fordele og ulemper

Fordele

  • Anvendelse af ler til byggeri er en meget ren proces uden tilsætningsstoffer, og energiforbruget til komprimerede lersten er i fremstillingsfasen kun 1/20 af den energi, der bruges ved fremstilling af f.eks. beton eller brændte mursten. CO2 udslippet er derfor reduceret ganske betydeligt.
  • Alt spildmateriale kan genbruges og ved nedrivning kan lerjorden gå direkte tilbage til naturen.
  • Arbejdsmiljøet er godt, der er ikke problemer med at materialet ætser huden som kalk og cement gør.
  • En livscyklusvurdering af ler som byggemateriale er ualmindelig god.
  • Ler har rigtig gode egenskaber i den færdige bygning. Det kan optage og afgive fugt og varme og bidrager derved til et godt indeklima. Det bidrager også til en god akustik.
  • Prisen på et lergulv svarer nogenlunde til prisen på et glittet betongulv og det vil typisk være billigere end et klinkegulv og trægulv på beton.

Ulemper

  • Ler kan ikke tåle vand. Hvis det bruges udvendigt, skal man derfor kalke eller male det, og hvis der opstår skader skal man reparere med det samme. Indendørs skal man også lige tænke sig om, så man ikke risikerer problemer ved en vandskade, f.eks. ved at sætte fliser op bagved en håndvask.

Læs mere her.