Afgasning fra
byggematerialer

Kan vi mindske afgasning fra byggematerialer?

For at sikre et sundt og behageligt indeklima er det vigtigt at begrænse afgasning af uønskede stoffer fra de bygninger vi opholder os i. Mange mennesker opholder sig indendørs 90 % af tiden. Derfor er det ekstra vigtigt, at indeklimaet er sundt. 

Mange byggematerialer indeholder uønskede kemiske stoffer. Disse vil afgasse i en periode efter at bygningen er taget i brug, og det kan give problemer i indeklimaet. Nogen mennesker er mere følsomme overfor dette end andre, og nogen har direkte allergi eller overfølsomhed overfor specifikke stoffer.

Der sker typisk afgasning fra maling, fra en række spartel- og fugemasser, fra overflade-belægninger og fra produkter, der indeholder lim. Der forekommer også afgasning fra naturlige produkter som linolie og træ.

Hvis man vælger byggematerialer med ingen, eller et meget begrænset indhold af miljøskadelige stoffer, kan man begrænse afgasningen af problematiske stoffer i indeklimaet. Nogen gange kan man ændre på den måde man bygger konstruktionen op og derved undgå at bruge uønskede kemiske stoffer. 

Konstruktiv tætning

Et eksempel på, at man kan undgå fugemasser ved at projektere anderledes, er konstruktiv tætning. Man kan f.eks. sikre tætheden ved at montere gipspladerne forskudt. Dernæst kan man dække hjørnesamlinger med en tape eller plaststrimmel, der monteres mellem de to lag gips. På den måde fjernes behovet for at anvende fugemasse:

En mulighed er også at bygge væggen op af træfiberplader og papirisolering. En sådan konstruktion har en tæthed i sig selv. Man skal dog være opmærksom på, at den valgte konstruktion (og materialerne!) skal kunne klare de ’skrappe’ krav til lufttæthed, der er i Bygningsreglementet.

Men det er ikke godt nok at lave en tæt væg, hvis man efterfølgende laver utætheder, når man monterer installationer af el, IT, vand og varme, eller sætter hylder og billeder op på væggen. Dette er især en risiko ved bløde dampspærrer af f.eks. PE folier, der let går i stykker.

Man ser ofte, at tømrerne sikrer tætheden ved at bygge en ydervægskonstruktion med klimaskærm, isolering, dampspærre og en plade, og herefter bygger en forsatsvæg hvori el og VVS-installationer kan føres og gennembryde den indvendige beklædning, uden at beskadige dampspærren. Denne løsning sikrer dampspærren, men er ikke helt billig.

Når man bygger diffusionsåbne konstruktioner kan man sikre bygningens vindtæthed med forskudte gipsplader eller træfiberplader, og sikre tætheden ved gennembrydninger ved at anvende tætte stikkontakter og manchetter mv.

Fuld deklaration

Der er desværre ikke krav om fuld deklarering af byggematerialer. Det betyder, at f.eks. maling kan indeholde stoffer, der ikke står på deklarationen. 

Selvom disse stoffer kun forekommer i små mængder, kan de give problematisk afgasning. F.eks. bliver stadig flere mennesker allergiske overfor MI (Methyl Isothiazolinone), som er et konserveringsmiddel, der bruges bl.a. i maling og som man ikke behøver deklarere. For at undgå skadelig afgasning må man kende til disse stoffer.

Nogle produkter er mærket med Dansk Indeklimamærkning. Indeklimamærket er en frivillig ordning, der har fokus på lugtgener og afgasning, samt på indeklimarelevante vejledninger. 

Sundheden er på spil i dansk byggeri

Skimmelsvamp er i dag et betydeligt problem i hver 8. bolig i Danmark. Dette omfattende indeklima-problem kan føre til astma og allergi, og også til kognitive problemer, træthed og hovedpine. 

Samtidig er vores huse i dag fyldt med byggematerialer og inventar, der indeholder flere og flere flygtige kemikalier, som afgasser til indeklimaet. Det er således velkendt, at der i meget af det eksisterende byggeri er problemer med afgasning af f.eks. PCB fra bløde fuger, lim fra træplader (formaldehyd), ftalater fra byggevarer og biocider fra overfladebehandling.

Alt dette udgør en sundhedsmæssig risiko og kan føre til bl.a. hjertekar-sygdomme, kræft, infektioner, astma og allergi. Hertil kommer at 20-40 % af danskerne som følge af dårligt indeklima lider af hovedpine og træthed. At skabe et godt indeklima handler altså i høj grad om vores livskvalitet.