Teknik i fokus
Lokal håndtering af spildevand
Spildevand
… er normalt noget, der ledes direkte i kloakken og glemmes. Men i områder uden offentlig spildevandsrensning, er man selv nødt til at tage vare på sit spildevand. Spildevand er samtidig en ressource, der bl.a. består af vand og næringsstoffer, som med fordel kan tænkes ind i det naturlige kredsløb mellem mennesker og natur - og bruges igen og igen.
Septiktanke har tidligere været den foretrukne måde, man har håndteret spildevand uden for byerne. Her bundfældes den tykke del af spildevandet, mens den flydende del ofte er blevet ledt ud og f.eks. har fået lov at sive ned til grundvandet. Når man udleder eller nedsiver urenset spildevand, risikerer man at forurene grundvand og vandområder som søer og vandløb og fjorde.
Bæredygtig behandling af spildevandet sikrer, at næringsstoffer og vand genanvendes og at affaldsstoffer opsamles eller nedbrydes. Samtidig er det en god idé at gøre en indsats for at undgå at tilføre spildevandet problematiske stoffer. Forebyggelse er bedre end helbredelse – også her!
Bæredygtige løsninger
I dag er der mange løsninger til at behandle spildevand bæredygtigt. De mest brugte er: Beplantet filteranlæg, minirenseanlæg, nedsivningsanlæg, pilerensningsanlæg og sandfilter.
Andre løsninger, som komposttoiletter og integrerede vækstanlæg, gør det muligt at udnytte næringsstoffer til fx fødevareproduktion. Lovgivningen er dog meget striks i forhold til at udnytte spildevand i haver og til fødevareproduktion.
En samletank er også fortsat en mulighed. Denne opsamler blot spildevandet, hvorefter det køres til det lokale rensningsanlæg. Rensningsanlæggene i Danmark bliver bedre og bedre til at rense, genanvende næringsstoffer og udvinde energi fra spildevandet og samletanken bliver dermed gradvist en mere bæredygtig metode.
Hvilken løsning skal man vælge?
Hvilken spildevandsløsning der kan bruges, afhænger bl.a. af de lokale forhold. Drikkevandsboringer eller områder med særlige drikkevandsinteresser betyder skærpede krav til rensning af spildevand. Jordforhold betyder noget for mulighederne for nedsivning og topografi (bakkede landskaber) kan give udfordringer for bassintyper som pilerensningsanlæg.
Renseklasser
Alle områder har, af kommunen, fået udpeget en renseklasse. Denne siger noget om, hvor grundigt spildevand skal renses, før det må udledes eller nedsives. De fire renseklasser er:
SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor + krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation
SO : Skærpet krav til reduktion af organisk stof + krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation
OP: Reduktion af organisk stof og fosfor
O: Reduktion af organisk stof
I tabellen nedenfor ses en oversigt over, hvilke renseklasser de forskellige anlæg opfylder.
Tabel 1: De forskellige spildevandsmetoder og de renseklasser, de er godkendt til.
Kommunale krav til rensning af spildevand begrænser i nogle tilfælde valgmulighederne.
Andre overvejelser i forbindelse med valg af spildevandsanlæg er etablerings- og driftsomkostninger, og arbejde og økonomi i forbindelse med driften, samt anlæggets størrelse og mulighed for selv at genanvende vand og næringsstoffer. Du kan læse om dette i gennemgangen af de enkelte anlæg.
Økonomi
De forskellige løsninger har meget forskellige omkostninger. Her er det vigtigt at skelne mellem anlægsomkostninger og driftsomkostninger. Figur 1 og 2 viser omkostninger ved forskellige anlæg.
Figur 1: Omkostninger ved forskellige spildevandsanlæg. Kilde: Miljøstyrelsen, Spildevandsrensning i det åbne land , 2017
Figur 2. Årlige omkostninger til de forskellige spildevandsløsninger. Den gule søjle illustrerer årlige driftsomkostninger. Den blå søjle viser afbetalingen af anlægsomkostninger over 20 år. Kilde: Miljøstyrelsen, Spildevandsrensning i det åbne land, 2017
Som det ses på figurerne, er der stor forskel på omkostningerne ved de forskellige anlæg. Samletanken er eksempelvis billig i etablering. Til gengæld betyder de høje årlige omkostninger at samletanken, efter en 20-årig periode, bliver et af de dyreste anlæg. Det billigste anlæg må siges at være nedsivningsanlægget, der allerede efter få år er billigere end samletanken.
Videre læsning
Typer og metoder
Recirkulerende rensemetoder
Staten har godkendt en række anlæg til spildevandsrensning i det åbne land. Det er dog muligt at få tilladelse til at lave andre typer anlæg, som til gengæld kan indrettes med bæredygtighed i fokus.
Beplantet filteranlæg
Et beplantet filteranlæg er en blanding mellem pilerensnings-anlægget og sandfiltret. Sand og planter renser spildevandet, hvorefter det rensede vand udledes.
Minirenseanlæg
Et minirensningsanlæg fungerer i princippet som et stort rensningsanlæg. Mekanik og mikroorganismer renser spildevandet, før det udledes til et nærliggende vandmiljø.
Nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg går, som navnet antyder, ud på at nedsive spildevand til grundvandet. På vej gennem jordlagene filtreres nærings- og affaldsstoffer fra, så grundvandet ikke bliver forurenet.
Pilerensningsanlæg
Pileanlæg virker ved at spildevand ledes til et område beplantet med piletræer. Når pilen vokser optager den næringsstofferne og fordamper vandet fra anlægget.
Sandfilter
Et biologisk sandfilteranlæg virker ved, at lede spildevandet gennem et lag af sand og mikroorganismer. På vejen filtreres og renses spildevandet, så det efterfølgende kan udledes til nærliggende vandmiljø.
Regnvandshåndtering
Regnvand ledes ofte direkte i kloakken hvorfra det sendes til et rensningsanlæg. Her optager det kapacitet og øger den mængde spildevand, der skal renses. Og under skybrud løber kloakker over med store gener til følge.
Samletank
En samletank opsamler alt spildevandet til rensning på det lokale rensningsanlæg.
Komposttoiletter
Et komposttoilet er et toilet, hvor alle næringsstoffer recirkuleres tilbage til jorden. Der sker en separering af fækalier og urin i toiletstolen, hvor urinen opsamles i beholder til senere udspredning på ikke spiselige afgrøder.