Lokal håndtering af spildevand

Beplantet filteranlæg

Et beplantet filteranlæg er en blanding mellem pilerensnings-anlægget og sandfiltret. Sand og planter renser spildevandet, hvorefter det rensede vand udledes.

Anvendelse 

Beplantet filteranlæg opfylder i sig selv renseklasserne O og SO. Med en opgradering, kan anlægget også opfylde OP og SOP-klasserne.  

Anlægget fylder ca. 25 m² og er således samme størrelse som sandfiltret, men væsentligt mindre end pileanlægget. Det skal ligge plant og må ikke ligge, hvor regnvand kan løbe ind til filtret. Kræver mulighed for udledning til vandområde.

Mikroorganismerne i anlægget skal ’fodres’ og et beplantet filteranlæg er derfor mindre effektivt ved svingende tilførsel af spildevand, f.eks. i ferier. Problemet kan løses teknisk, men stiger dermed også i pris. 

Forsøg tyder på at beplantede filteranlæg fjerner sygdomsfremkaldende bakterier (99,5-99,9 %) (Miljøstyrelsens rapport nr. 53, 2004). I princippet kan man derfor bruge det rensede spildevand til vanding af f.eks. frugttræer el. lign. Dette er dog ikke lovligt i dag.  

 

Opbygning 

Som de fleste anlæg, starter nedsivningsanlægget med en bundfældningstank. Her bundfældes faste dele af spildevandet. De flydende dele ledes til det beplantede filter.  

Pumpe og trykslanger fordeler spildevandet i hele anlægget, hvor det siver igennem lag af sand og sten. Planternes rødder sørger for, at sandet forbliver porøst og giver levesteder og ilt til mikroorganismer. I bunden af anlægget ligger en tæt membran som samler vandet i et stenlag. En drænslange leder vandet fra bunden af anlægget over i en brønd. Herfra recirkuleres en del af vandet tilbage til bundfældningstanken og renses endnu en gang. Resten udledes til vandområde. 

Anlægget kan opgraderes med tekniske løsninger. En fosforfældningstank sørger for at anlægget kan opfylde renseklasserne OP og SOP. En beluftningsmekanisme i filtret, gør anlægget mere robust overfor svingende tilførsel og kan reducere størrelsen af anlægget markant.

Drift 

Der er ganske lidt drift ved et beplantet filteranlæg. Bundfældningstanken skal tømmes mindst en gang om året. Dette koster typisk 1.000 kr. Pumpen koster ca. 200 kr./år i strøm og skal holdes øje med en gang imellem. Etableres der fosforrensning, påregnes en løbende udgift til bundfældningsmiddel på ca. 750 kr. om året. 

Når der udledes (renset) spildevand til vandområder, skal der betales spildevandsafgift. Denne afhænger af kommunen, men ligger typisk i omegnen af 40 kr./m³ vand forbrugt på ejendommen. 

Fordelerrør bør spules med højest et par års mellemrum. 

Fordele og ulemper

 

+

Fordele

  • Minimal drift

  • Dokumenteret rensning for sygdomsfremkaldende bakterier

  • Ingen afstandskrav til drikkevandsboringer eller vandområder

  • Kan anlægges på alle jordtyper

  • Middelhøj etableringsomkostning til standardanlæg

-

Ulemper

  • Kræver opgradering før alle renseklasser kan opfyldes

  • Kræver areal på mindst 25 m²

  • Standardanlæg udleder fosfor til vandmiljø

  • Høj etableringsomkostning til opgraderet anlæg

  • Ingen næringsstoffer fra spildevandet genanvendes som lovgivningen er i dag

Bæredygtighed 

I et standardanlæg uden fosforrensning, udleder anlægget fosfor til vandmiljøet hvorved ressourcen går tabt og risikerer at gøre skade i åer og søer og hav. Med en fosforrenser, reduceres denne risiko markant. Til gengæld må man årligt tilføre kemikalier til anlægget som såkaldt fældemiddel. 

Det beplantede filteranlæg giver mulighed for at opsamle og genbruge vandet efter det er blevet renset. Man skal dog være opmærksom på, om vandet indeholder fosfor og at lovgivning er striks på dette område.  

Når og hvis man ikke genbruger det rensede spildevand, genanvendes ingen af næringsstofferne fra spildevandet. 

Videre læsning