Case

Et selvbygger-halmhus til hele familien

Mulstrup

I den gamle landsby Mulstrup på Midtsjælland ligger et halmhus. Huset er opført i 2001-2004 af familien, som stadig bor i huset. Huset er på 112 m² og er i to etager. Til børnene, som nu er voksne, byggede familien en børnepavillon på 24 m².

På grund af den landlige beliggenhed, med masser af åbne marker og natur, synes bygherren, at et hus af halm, ler og træ passer rigtig godt til omgivelserne. Husets konstruktion og materialevalg er nøje tilrettelagt for at sikre et godt indeklima og samtidig tage så meget hensyn til miljø og natur som muligt. Der er i høj grad brugt lokale materialer, f.eks. lersten produceret få kilometer væk og halm leveret af den lokale øko-landmand - helt gratis. Træet er dog importeret fra et savværk i Nordsverige, hvor træer jo pga. klimaet vokser langsommere – og derfor har en rigtig god kvalitet.

Lerstenene i væggene giver både en god akustik, og bidrager til at huset har en behagelig luftfugtighed. Den naturlige ventilation er sikret ved en strategisk placering af aftræks- og indtræks rør, der udnytter den naturlige termiske opdrift. F. eks. munder aftræksluften ud 50 cm over taget igennem specialdesignede aftrækshætter. Indtræks luften forvarmes ved at trække luften ind igennem glasmellembygningen.

 

Familien valgte at bygge i etaper. Det gjorde byggeprocessen mere overkommelig, og de kunne flytte ind og begynde at nyde det nye, før alt var færdigt. Samtidig fik de erfaringer og opbyggede viden undervejs, der blev anvendt i næste etape. Økonomisk var det en fordel, da de kunne tjene penge til byggeriet imens.

Hovedhuset stod færdigt i december 2004, og i juni 2005 begyndte arbejdet med børnepavillionen, som var klar til indflytning i vinteren 2006. Dernæst blev terrassen klar i 2008 og mellembygningen i 2010.

 
Det, at have bygget sit eget hus, giver en stor tilfredshed. Det lægger vi især mærke til, når vi kommer hjem efter en ferie. Især indretningen af huset betyder meget – og den har vi jo selv har bestemt.
— Frederick Juliussen
 

Terrændæk

10 cm singels (32-64 mm sten) og 70 cm blåmuslinger, EPS-isolering, radonspærre, gulv af stampet ler med varmerør og skifer klinker.

Ydervægge

Savskårne douglasbrædder behandlet med trætjære, på klink ovenpå 3 cm brandsikrende lerpuds armeret med polyesternet. Der er isoleret med halmballer og indervæggene består af store ubrændte, pressede lersten, som er afsluttet med lerpuds. Selvbyggerne har malet med hjemmelavet naturmaling indvendigt.

Tag

Tagpap på OSB-plader, papiruldsisolering og gipsplader, loftet er beklædt med ru forskallingsbrædder malet med hjemmelavet hvid linolie-lasur maling.

Tekniske installationer

Brændeovn (Bioovn) som strålevarme og gulv/radiatorvarme. Solfangere til varmt vand og varmeforsyning, solceller til strøm, naturligt kølende svaleskab og naturlig ventilation. Ventilationen er planlagt med aftrækskanaler, der er placeret højt og luftindtag gennem mellembygningen med indtræks kanaler placeret i etageadskillelsen. Således udnyttes den naturlige opdrift, der sker fordi varm luft stiger opad. 

På den store grund, på 2800 m², anlagde bygherre oprindeligt et pilefordampningsanlæg, hvilket fungerede godt i 12 år. Desværre har kommunen kloakeret området og krævet pilefordampningsanlægget nedlagt og erstattet af et almindeligt og dyrt kloaksystem. Anlægget vil nu fyldes med regnvand og med tiden blive et rekreativt vandspejl i haven.

Kontakt

Frederick Juliussen og Inge Degn Johansson
Telefon 28964420
Email kfrederickj@gmail.com

Halmhuset er forbundet med en ’børnepavillon’ også af halm - via en overdækket mellembygning af glas. Derved kan man komme tørskoet fra den ene bygning til den anden.

Halmhuset er forbundet med en ’børnepavillon’ også af halm - via en overdækket mellembygning af glas. Derved kan man komme tørskoet fra den ene bygning til den anden.

Frederick viser her, hvordan lervælling hældes på lerstenene vha. en vandkande, inden næste lag sten lægges. De store lersten lægges med en tang lavet til lejligheden. Arbejdet går hurtigere, når man bruger vandkanden og stenene bliver nærmest 'lime…

Frederick viser her, hvordan lervælling hældes på lerstenene vha. en vandkande, inden næste lag sten lægges. De store lersten lægges med en tang lavet til lejligheden. Arbejdet går hurtigere, når man bruger vandkanden og stenene bliver nærmest 'limet' sammen. Der er dog af og til behov for at lave et skifte med almindelig lermørtel for at sikre, at muren er i lod.

Tang og laegning- 7.jpg
Lersten fæstnes til stolpekonstruktionen med bindere af ståltråd.

Lersten fæstnes til stolpekonstruktionen med bindere af ståltråd.

Inge er her i gang med at samle I-bjælker, der skal bruges til børnepavillionen. De bruges lodret, hvor de holder på taget og halmen. Vandret bruges de som spær.

Inge er her i gang med at samle I-bjælker, der skal bruges til børnepavillionen. De bruges lodret, hvor de holder på taget og halmen. Vandret bruges de som spær.

Musling bund.jpg
Stopning af huler1.jpg

Isolering af husets lervægge sker med halm som bindes til lerstenene. Her stopper Inge efter med ekstra halm mellem de traditionelle små halmballer, så der ikke opstår kuldebroer i halmen. Halmballernes bredde på ca. 40 cm udgør isoleringstykkelsen i væggen.

Der monteres et net af polyester inden væggen pudses udvendigt med 3 cm ler til brandsikring – og dernæst beklædes med douglasbrædder.

Der monteres et net af polyester inden væggen pudses udvendigt med 3 cm ler til brandsikring – og dernæst beklædes med douglasbrædder.

vest puds2.jpg

Konstruktionsdetaljer

Fundamentet er lavet som et randfundament af beton, mens selve terrændækket er bygget op af perlesten, muslingeskaller og et lag EPS, hvorpå der er lavet et lergulv med gulvvarme baseret på vand.

Slangerne til gulvvarmen er støbt ned i lergulvet. Varmen kommer fra solfangere på taget og fra bioovnen, der fyrer med brænde og briketter. Den har en indbygget 'vandgris', hvor vandet bliver varmet op.

Lersten fæstnes til stolpekonstruktionen med bindere af ståltråd.