Byggematerialer
Ler
Ler har rigtig gode egenskaber for indeklimaet i en bygning. Ler er et hydrofilt materiale, der meget hurtigt kan optage og afgive fugt, hvilket hjælper med at stabilisere fugtindholdet i luften i bygningen, og beskytter bygningens øvrige materialer.
Ler kan effektivt lagre varme, har markante akustiske og lyddæmpende egenskaber, og kan dertil absorbere toksiner fra andre materialer og binde lugt – for eksempel fra cigaretrøg.
Ler kan forarbejdes og blandes med andre tilsætninger på mange måder. Lerjorden kan udgraves og tildannes helt lokalt på byggepladsen, eller være et raffineret fabriksfremstillet produkt, der transporteres over store afstande. Uanset vil ler som byggemateriale typisk gøre sig godt i en livscyklusvurdering, da forarbejdningen kræver langt mindre energi end kalk og cement, der kræver brænding ved høje temperaturer. Desuden er lerjord en ubegrænset råvare, der findes alle vegne – fra Grønland til Afrika, og fra Mors til Bornholm.
En ren proces
Anvendelse af ler til byggeri sker typisk uden syntetiske tilsætningsstoffer. Der findes dog eksempler på finpuds og lermaling med problematiske tilsætninger, så det er altid godt at kigge sig for. Energiforbruget til eksempelvis komprimerede lersten er i fremstillingsfasen langt mindre end ved fremstilling af beton eller brændte mursten. Ved byggeri med ler er CO₂-udslippet derfor reduceret ganske betydeligt.
Alt spildmateriale kan genbruges og ved nedrivning kan lerjorden gå direkte tilbage til naturen. Man kan endda presse lerstenene på stedet og derved reducere transporten. Desuden er arbejdsmiljøet godt; der er ikke problemer med, at materialet ætser huden, sådan som kalk og cement gør.
I denne video fortæller murer Line Gringmuth fra Egen Vinding og Datter om hendes erfaringer med at arbejde med ler.
Anvendelsesområder
Lerpuds og lergulve
Lerpuds har en række gode egenskaber. Den er diffusionsåben og god til at optage og afgive fugt, og har ingen afgasning af uønskede stoffer. Lerpuds kan derfor bidrage til et rigtig godt indeklima i bygninger.
Lermure
Lermure kan mures af komprimerede lersten (se herunder) på samme måde som almindelige mursten. En stampet lermur laves af samme morænejord som lersten (evt. blandet med grus). Blandingen stampes i lag bag en forskalling, som til sidst fjernes og en solid mur står tilbage.
Komprimerede lersten
Komprimerede lersten er især velegnede til indendørs murværk, til skillevægge og bagmur eller f.eks. til muren mellem opholdsrum og havestue. Den tunge væg betyder, at indeklimaet bliver mere stabilt, fordi den kan rumme og hurtigt optage mere varme og fugt end andre byggematerialer.
Lerplader
Lerplader har en række fordele som erstatning for eksempelvis plader af gips eller træfiber til indvendige vægge og lofter, særligt hvis der ønskes puds som afslutning.
Lermaling
Lermaling har været kendt og brugt flere steder i verden, lige så længe som vi har bygget huse. Lermaling er diffusionsåben og bidrager til en sund fugthåndtering, og indeholder i de fleste tilfælde ikke skadelige indholdsstoffer.
At arbejde med ler – Kiletesten
Hvis man skal sammensætte den rette blanding af ler og sand i en lerpuds, kan man lave en såkaldt kiletest. Først blander man en mørtel i det forhold, man forventer er korrekt (ofte 2 dele sand til 1 del ler, men det afhænger af lerindholdet i lerjorden og hvor tykt et pudslag man skal bruge). Så pudser man en kileformet prøve, der bliver tykkere end den puds man skal bruge, det kan f.eks. være 20 mm. Når prøven er tørret kan man se, hvor den evt. sprækker. Hvis den sprækker allerede i en tykkelse der er tyndere end det man skal bruge, skal der mere sand i. Hvis den slet ikke sprækker, kan den bære mere ler.
I praksis betyder det, at hvis man pudser et gulv med en lerblanding, der er for fed – altså indeholder for meget ler – så er der større risiko for, at gulvet revner. Hvis man bruger en lerblanding, der er for mager – altså indeholder for lidt ler, så er gulvet ikke lige så slidstærkt.