Lersten kan fremstilles af lokal lerjord og komprimeres under højt tryk. Derved spares den energi, man ellers ville bruge til at brænde stenene, og til transport. Ler har nogle særligt gode egenskaber i indeklimaet, da de er gode til at optage og afgive fugt, som ellers altid er en udfordring i bygninger. Ler kan også effektivt lagre varme, og det har markante lyddæmpende egenskaber. Leren kan desuden være med til at regulerer lugte i et rum.
Oprindelse
Lerjord er en ubegrænset råvare, der findes rigtig mange steder i verden - fra Grønland til Afrika, og fra Mors til Bornholm. Ler har været anvendt som byggemateriale i årtusinder, og anvendes stadig mange steder - ofte i form af soltørrede sten og puds/mørtel af lokalt opgravet lerjord.
Råmateriale
Til komprimerede lersten anvendes kun lerjord og vand. Jorden skal indeholde mellem 10 og 20 % ler, som det meste morænejord gør.
Fremstilling
Lersten bliver produceret af morænejord, som er et restprodukt fra byggeri og anlægsarbejde. I Danmark er det ofte muligt at aftale med lokale vognmænd, at de leverer jorden gratis direkte fra forskellige byggepladser. Jorden skal være dokumenteret 100 % ren og lerindholdet skal være 10-20 %. Der tilsættes evt. sand hvis lerindholdet er for højt.
Jorden bliver behandlet først i en tromle, der knuser klumperne og dernæst kørt igennem et sold, der sorterer de større sten fra. Den fine lerjord bliver derefter presset til lersten i en pressemaskine med højt tryk (40 ton). Hvis der er brug for det, kan fugtindholdet reguleres ved tilsætning af vand. Det helt fine ler bliver sigtet fra og bruges til lermørtel.
De komprimerede lersten har en bedre bæreevne og stabilitet, end de ubrændte soltørrede lersten, der f.eks. har været anvendt i traditionelt bindingsværksbyggeri her i landet.
Anvendelse
En komprimeret lersten er især velegnet til indendørs murværk, til skillevægge og bagmur eller f.eks. til muren mellem opholdsrum og havestue. Den tunge væg betyder, at indeklimaet bliver mere stabilt, fordi den kan rumme og hurtigt optage mere varme og fugt end andre byggematerialer.
Komprimerede lersten er gode til at optage og afgive fugt, men de kan ikke tåle vand. Derfor er det en god idé at mure det nederste lag af væggen med brændte mursten, for at sikre sig ved oversvømmelser f.eks. pga. vandspild fra en vaskemaskine.
Komprimerede lersten er uhyre effektive til at optage og afgive fugt. Derfor er det nyttigt at have en lerstensvæg i et badeværelse, hvor der ofte er problemer med fugt. Lerstenene optager fugten og afgiver den langsomt igen og er på den måde med til at hindre svamp og skimmel i rummet. De kan dog ikke tåle vand. Man skal derfor ikke have lersten i brusenichen og det kan være en god idé også her at mure det nederste lag af væggen med brændte mursten.
Man kan vælge at lade lerstensvæggen stå rå, eller den kan filtses, pudses med almindelig lerpuds eller med indfarvet finpuds (en finkornet puds til det sidste lag).
Drift
Hvis der kommer revner eller skader i en lerstensvæg eller en væg pudset med ler kan de let udbedres. Ler kan altid fugtes op igen og nyt materiale binder sig uden problemer. Derefter kan der f.eks. filtses igen.
Bortskaffelse
Ved nedrivning af et hus kan leren umiddelbart spredes ud på jorden igen, da alle materialer kommer direkte fra jorden og derfor kan recirkuleres.
Fordele og ulemper
+
Fordele
Anvendelse af ler til byggeri er en meget ren proces uden tilsætningsstoffer.
Energiforbruget til komprimerede lersten er i fremstillingsfasen kun 1/20 af den energi, der bruges ved fremstilling af f.eks. beton eller brændte mursten. CO2 udslippet er derfor reduceret ganske betydeligt.
Alt spildmateriale kan genbruges og ved nedrivning kan lerjorden gå direkte tilbage til naturen.
Man kan presse lerstenene på stedet og derved reducere transporten.
En livscyklusvurdering af ler som byggemateriale er ualmindelig god.
Arbejdsmiljøet er godt, der er ikke problemer med at materialet ætser huden som kalk og cement.
Ler har rigtig gode egenskaber i den færdige bygning. Det kan optage og afgive fugt og varme og bidrager derved til et godt indeklima.
Lersten vejer en halv gang mere end almindelige mursten og stenens tyngde forbedrer væggens lyddæmpende egenskaber.
-
Ulemper
Lersten kan ikke tåle vand. Hvis de bruges udvendigt, skal man derfor være indstillet på at efterreparere – og indvendigt skal man også lige tænke sig om, så man ikke risikerer problemer ved en vandskade.
Om udførelsen
Lersten vejer en halv gang mere end almindelige mursten. Stenens tyngde forbedrer væggens lyddæmpende egenskaber.
Lersten kan mures op med lermørtel eller kalkmørtel. Det er dog meget vigtigt, at der er tale om læsket kalk og aldrig kalkcement-mørtel. Lermørtel har en bedre end kalk og er bl.a. derfor at foretrække. Kalkmørtel har dog samme gode byggemæssige egenskaber som lermørtel, og kan være lettere at få fat i i byggemarkeder.
Lersten kan også ”limes” med tynd lerslikker. Når man limer undlader man sand, og blander blot lerpulver og vand til en tynd suppe. Denne lerslikker kan hældes på stenene med en vandkande mellem hvert skifte. Da fugen er det svage led bliver murværket stærkere ved at lime stenene sammen.
Lermørtel tørrer langsommere end kalkmørtel, der igen tørrer langsommere end cementmørtel. Med lermørtel kan man mure 6-8 skifter om dagen, i praksis er det sjældent et problem, hvis man planlægger efter det. Man kan f.eks. mure hele bredden samme dag - og så gå i højden over nogle dage.
En lervæg med eller uden lerpuds er en robust væg. Man kan montere hylder og køkkenskabe på den ved at bore et hul og skrue selvskærende skruer i væggen.
Mur af ubrændte lersten opført på mureruddannelsens grundforløb.
Komprimerede, ubrændte lersten pakket og klar til brug.
Egen Vinding og Datter i Ringsted har produceret lersten siden 1998 og producerer dem i to størrelser: almindelig dansk murstens-format og en større sten. Her fortæller virksomhedens Lars Jørgensen om lerstenene brugt i Det Åndbare Hus.
Man kan male en lervæg med både naturmaling, silikatmaling, kalk og lermaling uden at man derved ødelægger lerens gode indeklimaegenskaber. Her grænser en væg der er malet med hvid naturmaling op til en ubehandlet væg.
Brug leren der, hvor den giver mening og der hvor den har sine fordele
Det kan ikke anbefales at opsætte fliser uden på lerstenene. En vægopbygning skal altid gå fra hårdt til blødt, og fliserne kan nemt falde af, fordi fliseklæben er så hård.
Det kan ikke anbefales at bruge ler f.eks. over vask eller komfur. I stedet kan f.eks. anvendes stucco (en ganske tynd blankpoleret kalk) der skyer vand til et vist punkt eller marokkansk Tadelakt – en traditionel overfladeteknik fra Marokko, hvor man polerer hydraulisk kalk med en glat sten, så materialet komprimeres i en grad, så det tåler vand også i vådrumszone..