Byggematerialer
Døre og vinduer
Når man vælger vinduer og døre skal man blandt andet tage følgende i betragtning:
Isoleringsevne (U-værdi) og evt. varmebidrag
Holdbarhed og behov for vedligeholdelse
Lysindfald og støj
Hertil kommer selvfølgelig overvejelser om stil og æstetik, samt pris.
Mange af de vinduer, der har været på markedet siden 1960erne, er lavet af uegnet træ og konstrueret på en måde, så de ofte rådner allerede efter 15-20 år. Hvis man derimod har en bygning med ældre vinduer i god tilstand, kan de være værd at bevare, da træets kvalitet måske er bedre end den kvalitet nye vinduer af træ har.
En snedker i gang med produktionen af et vindue. Her arbejdes på en vinduesramme med sprosser; i baggrunden ligger den tilhørende karm.
Vær opmærksom på uønskede stoffer ved nedrivning og genbrug
Der har været problemer med anvendelse af miljøfremmede stoffer bl.a. PCB i termovinduer og fugemasser. Det betyder, at hvis man anvender genbrugsvinduer særligt fra perioden 1955-1977 skal man være obs på, om der kan være et problem med PCB.
Læs mere om forekomsten af PCB i PCB Guiden
Vinduer
Et vindue består grundlæggende af tre ting: rammen, glasset og ruden, der tilsammen monteres i en karm, som fastgøres i bygningen. Undtaget er fastkarmsvinduer, som ikke kan åbnes – her er karm og ramme det samme.
Man definerer glasset som det materiale, ruden konstrueres af, mens ruden er de felter – bestående af en eller flere sammensatte glasplader – som man monterer i vinduets ramme.
Typer af ruder
Af rudetyper har vi termoruder, forsatsruder og energiruder. Termoruder er et begreb, der dækker alle ruder, der består af flere lag glas med lufttæt forsegling mellem lagene.
Forsatsruder kan være enkeltlags-, termo- eller energiruder, der monteres på eksisterende vinduesløsninger. Det er ofte en god løsning at bruge forsatsruder i ældre bygninger, hvor de eksisterende vinduer har bevaringsværdi.
Energiruder dækker over ruder, der ligesom termoruden består af flere lag glas med lufttæt forsegling mellem lagene, men hvor et eller flere af lagene har en lavemissionsbelægning. Der kan desuden være en gasart mellem glassene, f.eks. argon, der bidrager til at spare energi.
Rammen
Rammen består af en karm samt inder- og yderramme. Derudover kan især ældre vinduer såsom dannebrogsvinduet være monteret med sprosser. Tilsammen danner de vinduets kanter. Kanter er potentielle kuldebroer, derfor stiller det store krav til rammernes isoleringsevne.
En tømrer er her igang med at stoppe isolering rundt om vindueskarmen efter montering.
Her er et gammelt vindue under istandsættelse. En varmepistol hjælper til at blødgøre den gamle linoliekit og maling.
EVD vinduet
EVD Vinduet er lavet af kernetræ fra langsomt voksende fyrretræer fra Lapland. Træerne er 100-150 år gamle og har en kerneandel på 85-100%. Den ende af træet med den største kerneandel bliver brugt til bundstykkerne og det nederste af vinduet, som er mest udsat for råd. Ved at anvende langsomt voksende harpiksholdigt kernetræ og behandle dem med linoliemaling er holdbarheden erfaringsmæssigt mere end 100 år. Alle dele kan ved nedrivning skilles ad og bortskaffes.
Ventilationsvinduet
fra Egen Vinding & Datter
Vinduet er lavet af kernetræ, og malet med linolie ligesom EVDs øvrige vinduer. Det består af enten to lavenergiruder, eller af en lavenergi termorude (tolags) inderst og en enkeltrude yderst. Mellem disse er der et smalt mellemrum med luft. I den enkelte lavenergirude er der både energifilm og en gas, f.eks. argon.