Ler

Lerpuds og lergulve

Oprindelse

Lerjord er en ubegrænset råvare, der findes rigtig mange steder i verden. Ler har været anvendt som byggemateriale i årtusinder, og anvendes stadig mange steder - ofte i form af soltørrede sten og puds / mørtel fremstillet af lokalt opgravet lerjord. 

Råmateriale                       

Lergulve kan udføres som et tykt stampet lag, der erstatter beton ovenpå gulvisoleringen, afsluttet med et glittet finishlag bestående af ler, sand med en god kornkurve og fibermateriale, gerne de fint forarbejdede fibre i hestelort, samt linolie og bivoks til de afsluttende lag af gulvet. Finishlaget kan dog også udføres på eksempelvis beton eller med et armeret grundpudslag på andre underlag.

Til lerpuds anvendes den fine del af lerjorden iblandet sand eller bakkegrus. Til finishlag

Fremstilling

Lerjord til byggeri produceres af morænejord, som er et restprodukt fra byggeri og anlægsarbejde. I Danmark er det ofte muligt at aftale med lokale vognmænd, at de leverer jorden gratis direkte fra forskellige byggepladser. Jorden skal være dokumenteret 100 % ren og lerindholdet skal være 10-20 %. Der tilsættes evt. sand, hvis lerindholdet er for højt. 

Jorden bliver behandlet først i en tromle, der knuser klumperne og dernæst kørt igennem et sold, der sorterer de større sten fra. Det helt fine ler bliver også sigtet fra og bruges til lermørtel. Dette blandes med sand 1:3.

Drift

Ligesom der ved betongulve er risiko for svindrevner, er der også risiko for at der opstår revner i et lergulv. For at undgå dette, er det en god idé at opdele lergulvet i rum, ligesom med et cementgulv. Hvis der alligevel kommer revner vil ofte kun være den olie-og voksbehandlede overflade, der revner – typisk hvis man taber noget tungt eller skarpt. Dette kan forholdsvis let udbedres ved at kradse revnen op og pudse det igen.

Bortskaffelse

Ved nedrivning af et hus kan leren umiddelbart spredes ud på jorden igen, da alle materialer er uproblematiske for naturen.

 
Lerpuds kan købes færdigt, men det giver god mening at blande det selv af lokale materialer. Alle typer puds består af et bindemiddel og en tilsætning af f.eks. sand eller bakkegrus. Bindemidlet kan være enten cement, kalk eller ler. Lerpuds kan anv…

Lerpuds kan købes færdigt, men det giver god mening at blande det selv af lokale materialer. Alle typer puds består af et bindemiddel og en tilsætning af f.eks. sand eller bakkegrus. Bindemidlet kan være enten cement, kalk eller ler. Lerpuds kan anvendes på samme måde som de andre typer puds, og væggen opbygges på samme måde - altid med de største korn inderst.

 

Udførelse af lerpuds

Lerpuds er diffusionsåben og god til at optage og afgive fugt, og har ingen afgasning af uønskede stoffer. Den kan derfor bidrage til et optimalt indeklima i bygningen, og har samtidig en rigtig god miljøprofil set i livscyklus perspektiv.

Pudsen kan udføres på murstensvægge, beton, kalk- og cementpuds, gipsplader, træfiberplader m.m.

Anbefalet anvendelsesområde er indvendigt i forbindelse med nybyggeri eller renovering ved såvel let- som massivt byggeri. Er ikke egnet til vådområder. 

Pudsen udføres altid i to lag. Først et lag af grovpuds, som fungerer både som afretning og for at andet lag har en jævnt tørrende undergrund. Andet lag udføres oftest som finpuds og glittes.

I andre europæiske lande er det populært at installere ”vægvarme” i vægge som pudses med ler. Samme princip som gulvvarme, med varmeslanger, blot i væggene. Dette giver en behagelig strålevarme til rummet og leren er med til at lagre varmen, så væggen altid er lun.

Udførelse af lergulve

Man bygger et lergulv op af flere lag. Nederst lægges ca. 10 cm lerjord, af samme slags, som lerstenene er lavet af. Man kan lægge varmeslanger ned i jordlaget, hvis man ønsker varme i gulvet, og for at sikre mod opstigende radon, skal der lægges en radonspærre f.eks. af polyethylen. Lerjorden kan f.eks. lægges ovenpå et isolerende lag af muslingeskaller, genbrugsglas (Technopor) eller Polystyren.

Først lægges det tykke lag lerjord, som nivelleres groft og stampes/vibreres. Derefter lægges et slidlag, som nivelleres. Øverst trækkes et tyndt lag lerpuds med armering af meget fin halm eller hør, som glittes. Det er vigtigt at hvert pudslag først udføres, når det forrige er helt tørt! Afsluttende behandles gulvet med linolie i flere tynde lag og til allersidst bivoks. Resultatet er en flot og robust overflade, der er vaskbar og kan tåle vand.

Finishpuds med ler

Tyndpuds med ler er slutresultatet på en væg. Leren giver en harmonisk karakter til rummet og er et mærkbart naturligt materiale at omgive sig med. Det erstatter tapet eller malede overflader. Alt efter behov kan resultatet fremstå glittet og overfladen lukket, eller mere rustikt. Leren kan indfarves i mange toner eller males med lermaling.

Man kan pudse med lerpuds på de fleste overflader. Overfladen skal være fast og have en vis sugeevne, og derfor kan man også pudse på gipsvægge og træfiberplader mv. Her er pudset med indfarvet puds – en dueblå foran trappen og den lerfarvede på væg…

Man kan pudse med lerpuds på de fleste overflader. Overfladen skal være fast og have en vis sugeevne, og derfor kan man også pudse på gipsvægge og træfiberplader mv. Her er pudset med indfarvet puds – en dueblå foran trappen og den lerfarvede på væggen langs indersiden af trappen i Det Åndbare Hus.

 

Fordele og ulemper

 

+

Fordele

  • Anvendelse af ler til byggeri er en meget ren proces uden tilsætningsstoffer, og energiforbruget til komprimerede lersten er i fremstillingsfasen kun 1/20 af den energi, der bruges ved fremstilling af f.eks. beton eller brændte mursten. CO2 udslippet er derfor reduceret ganske betydeligt.

  • Alt spildmateriale kan genbruges og ved nedrivning kan lerjorden gå direkte tilbage til naturen.

  • Arbejdsmiljøet godt, der er ikke er problemer med at materialet ætser huden som kalk og cement gør.

  • En livscyklusvurdering af ler som byggemateriale er ualmindelig god.

  • Ler har rigtig gode egenskaber i den færdige bygning. Det kan optage og afgive fugt og varme og bidrager derved til et godt indeklima. Det bidrager også til en god akustik.

  • Prisen på et lergulv svarer nogenlunde til prisen på et glittet betongulv og det vil typisk være billigere end et klinkegulv og trægulv på beton.

-

Ulemper

  • Ler kan ikke tåle vand. Hvis det bruges udvendigt, skal man derfor kalke eller male det, og hvis der opstår skader skal man reparere med det samme. Indendørs skal man også lige tænke sig om, så man ikke risikerer problemer ved en vandskade, f.eks. ved at sætte fliser op bagved en håndvask.

Videre læsning

Claytec.de

Kort inspirationsfilm om ler som byggemateriale.

I denne video fortæller murer Line Gringmuth fra Egen Vinding og Datter om hendes erfaringer med at arbejde med ler.

Produceret for vidensportalen Bæredygtigt Byggeri, 2020. 4 minutter.

Lergulv kan udføres med forskellige redskaber, her bruges et pudsebrædt.

Lergulv kan udføres med forskellige redskaber, her bruges et pudsebrædt.

Pladevibrator til at komprimere leren ved etablering af lergulv. Foto: Martin Vollmer

Pladevibrator til at komprimere leren ved etablering af lergulv. Foto: Martin Vollmer

KiletestenHvis man skal sammensætte den rette blanding af ler og sand i en lerpuds, kan man lave en ”Kiletest”. Først blander man en mørtel i det forhold man forventer er korrekt (ofte 2 dele sand til 1 del ler, men det afhænger af lerindholdet i le…

Kiletesten

Hvis man skal sammensætte den rette blanding af ler og sand i en lerpuds, kan man lave en ”Kiletest”. Først blander man en mørtel i det forhold man forventer er korrekt (ofte 2 dele sand til 1 del ler, men det afhænger af lerindholdet i lerjorden og hvor tykt et pudslag man skal bruge). Så pudser man en kileformet prøve, der bliver tykkere end den puds man skal bruge, det kan f.eks. være 20 mm. Når prøven er tørret kan man se hvor den evt. sprækker. Hvis den sprækker allerede i en tykkelse der er tyndere end det man skal bruge, skal der mere sand i, og hvis den slet ikke sprækker kan den bære mere ler.

I praksis betyder det, at hvis man pudser et gulv med en lerblanding, der er for fed – altså indeholder for meget ler, så er der større risiko for at gulve revner. Hvis man bruger en lerblanding, der er for mager – altså indeholder for lidt ler, så er gulvet ikke lige så slidstærkt.

Man kan blande småsten i for at lave et ekstra slidstærkt felt, eller opdele gulvet i felter for at undgå revner. Her er lavet forskellige felter i gulvet. Gulvet er udført i et halmhus i Hallingelille.

Man kan blande småsten i for at lave et ekstra slidstærkt felt, eller opdele gulvet i felter for at undgå revner. Her er lavet forskellige felter i gulvet. Gulvet er udført i et halmhus i Hallingelille.

 
Et lergulv på Orø. Lergulve kan have en fin glød og give en særlig atmosfære – et smukt gulv!

Et lergulv på Orø. Lergulve kan have en fin glød og give en særlig atmosfære – et smukt gulv!

Her ses en radonspærre lagt ovenpå et isolerende lag af Ekspanderet polystyren (EPS) ved totalrenovering af en ældre bygning.

Her ses en radonspærre lagt ovenpå et isolerende lag af Ekspanderet polystyren (EPS) ved totalrenovering af en ældre bygning.

Der er også mulighed for at arbejde kunstnerisk med lerpuds, f.eks. med små kakler i gulvet som her. Billedet er fra Sasja og Bjørns hus i Hallingelille. Foto: Ann Sophie Meyer-Pedersen

Der er også mulighed for at arbejde kunstnerisk med lerpuds, f.eks. med små kakler i gulvet som her. Billedet er fra Sasja og Bjørns hus i Hallingelille. Foto: Ann Sophie Meyer-Pedersen