Recirkulering af spildevand

Komposttoiletter

Komposttoiletter sikrer recirkulering af næringsstoffer og skåner vandmiljøet for forurening.

Et komposttoilet er et toilet, hvor alle næringsstoffer recirkuleres tilbage til jorden. Der sker en separering af fækalier (menneskers afføring) og urin i toiletstolen, hvor urinen kan opsamles. Fækalierne opsamles i en beholder, uden brug af vand. Der er derved tale om en meget tør kompostering, der ved etablering af den rette ventilation, endda bliver langt mere lugtfrit end i et vandskyllende toilet.

De fleste næringsstoffer fra mennesker er i urinen, og denne kan spredes ud som gødning på jorden, ligesom ajle (urin fra dyr) fra husdyrproduktionen.

 

Urinen indeholder bl.a. kvælstof, men også fosfor, som er et gødningsstof, der på sigt vil blive mangel på. På et år udskiller et menneske ca. et kilo fosfor, heraf kommer ca. 0,7 kilo fra urinen og 0,3 kilo fra fækalierne.

I Danmark er det kun tilladt at sprede urin på ikke-spiselige afgrøder, men man må gerne sprede urin som gødning på græsmarker og andre foderafgrøder. Derved bliver næringsstofferne udnyttet i stedet for at blive udledt til - og gøre skade i - vores vandmiljø. 

Fækalierne bliver blandet med træspåner eller andet kulstofholdigt materiale, og bliver derefter komposteret. Dette kan ske direkte i den beholder, der er under komposttoilettet – eller i en kompostbeholder, hvor man tømmer materialet fra toilettet over i.  

Komposten kan bruges som jordforbedring ved at blive gravet ned f.eks. mellem træer. 

Toiletskålen hvor urinen separeres fra i den forreste del mens fækalier falder ned i den bageste del til beholderen.

Komposttoilet med beholder med træspåner.

komposttoilet skål.JPG
komposttoilet helhed.JPG

Beholder til fækalier kan tømmes udefra.

komposttoilet beholder indefra.JPG
komposttoilet beholder udefra.JPG