Byggematerialer

Beton og Cement

Råmateriale  

Beton består af cement, samt sand, grus og sten. Det kan også tilsættes andre materialer som f.eks. letklinker, der er små lerkugler. I så fald tilføjes det betegnelsen – f.eks. letklinkerbeton, der bl.a. sælges under handelsnavnene Leca og Hydroton.

Cement er fremstillet af 3/4 kalk og 1/4 ler. Kalk og ler blandes og brændes ved høj temperatur i en cementovn, hvorefter det knuses til pulver, som er den færdige cement. 

Anvendelse 

Cement anvendes i beton og til cementmørtel.

Beton anvendes til fundamenter og en lang række andre formål, herunder til vægge og lofter i bygninger.  

Vægge og lofter af beton har den ulempe, at det ikke er hygroskopisk og derfor ikke har så gode egenskaber i f.t. at sikre et godt indeklima med en behagelig luftfugtighed. 

Om udførelsen

Cement blandes med sand og eventuelt andet materiale og støbes til fundament mv.  

 

Cement og beton har en række fordele bl.a. til fundamenter. Men i dag er brugen af cement så omfattende at det iflg. CONCITO står for 7% af den globale udledning af CO₂. Det høje energiforbrug ved fremstilling, er en af årsagerne til, at man i bæredygtigt byggeri arbejder med at begrænse brugen af cement og beton. Her ses betonfundamentet på Det Åndbare Hus, der er begrænset til et randfundament.

Cement bruger man rigtig meget i bygningsindustrien, og syv procent af verdens CO2-udledning kommer faktisk fra den globale cement produktion. På den måde fylder cement mere i klimaregnskabet end udledningen af CO2 fra private biler.
— Videnchef i CONCITO, Torben Chrintz

Drift 

Meget lidt vedligeholdelse.  Beton kan dog revne –og må så udbedres efter behov.

Bortskaffelse

Cement og beton kan nedknuses og bruges i ny beton eller som fyld, f.eks. vejfyld. Mursten, der er muret med cementmørtel, er dog umulige at rense af og er derfor svære at genbruge.  

Fordele og ulemper

 

+

Fordele

  • Konstruktioner med beton kan gøres særligt stærke og er vandafvisende. Brug af cement betyder at man kan lave en smallere væg – alternativet er at sætte ståldragere i for at opnå samme styrke. 

  • Cementmørtel er billigere end kalkmørtel. 

-

Ulemper

  • Højt energiforbrug ved fremstilling. Cement brændes ved 14-1600 grader, mens kalk brændes ved 8-900 grader. Det betyder ca. 40 % forskel i energiforbrug, og en udledning med den nuværende cementteknologi på ca. 0,89 ton CO2 pr. ton cement.

  • Er ikke åbent for diffusion, og kan ikke optage og afgive fugt til rummet. Det kan betyde at indeklimaet bliver tørt, særligt i vintermånederne. 

  • Ufleksibelt og kan revne, hvis det bruges i konstruktioner, som har behov for fleksibilitet.

  • Cement ætser på hud (ligesom kalk).

  • Kræver rensning af værktøj og maskiner straks efter brug.

  • Mursten muret med cement kan ikke genanvendes som enkeltsten.

Der eksperimenteres med at genbruge hele stykker mur inkl. cementmørtel, her fra en udstilling om bæredygtigt byggeri og genbrug af Lendager Arkitekter på Dansk Arkitektur Center i 2016.

Der eksperimenteres med at genbruge hele stykker mur inkl. cementmørtel, her fra en udstilling om bæredygtigt byggeri og genbrug af Lendager Arkitekter på Dansk Arkitektur Center i 2016.

Vi står overfor en global sandkrise: Verden løber tør for sand! Beton har i mange år udgjort størstedelen af det moderne byggeri, og hovedparten af beton består af bakkesand. Hvis ikke betonbyggeriet begrænses, vil efterspørgslen på bakkesand stige …

Vi står overfor en global sandkrise: Verden løber tør for sand! Beton har i mange år udgjort størstedelen af det moderne byggeri, og hovedparten af beton består af bakkesand. Hvis ikke betonbyggeriet begrænses, vil efterspørgslen på bakkesand stige med mere end 50% mod 2040. I Danmark ser det værst ud for Region Hovedstaden. Men problemet findes i alle danske regioner, og man afvejer i disse år den yderligere miljøpåvirkning ved udvinding af sand i grusgravene imod import af sand fra andre lande. Ingen af delene er positive, set med bæredygtighedsbriller, derfor er det essentielt at benytte alternative materialer. 

Foto: Martin Vollmer