Fugemasse

Fugemasse

Oprindelse

Førhen var det almindeligt ved muret byggeri og bindingsværk at tætne omkring vinduer og døre med mørtel med fæhår, eller stoppe med klude eller hvad man ellers havde til rådighed. I dag anvendes der en lang række kemiske fugemasser i byggeriet, som ofte indeholder stoffer, der er problematiske for miljø og indeklima.

Et eksempel på et stof, der anvendes i mange fugemasser er nonylphenol, der er stærkt giftigt for vandmiljøet. Andre stoffer er blevet forbudt pga. giftighed. Allerede i 1977 blev fugemasser med indhold af stoffet PCB forbudt i Danmark. Det er så giftigt, at det ved nedrivning skal håndteres som farligt affald. Det samme gælder de tilstødende materialer, der kan indeholde PCB.

De mange produkter indenfor fugemasse og tætning af bygninger, der findes på markedet i dag, har forskellige egenskaber, bl.a. hårdhed, elasticitet og overmalbarhed. De har også forskellig påvirkning på miljø og indeklima.

Råmateriale

Akrylfugemasse er fremstillet af mineralsk olie. Der er tilsat mange forskellige tilsætningsstoffer, og det er således et blandingsprodukt, der ved bortskaffelse ikke kan skilles ad. Der er afgasning af en række skadelige stoffer bl.a. ofte af konserveringsmidlet MI, der afgasser i måske 8-10 måneder. Akrylbaseret fugemasse er desuden tæt og altså ikke diffusionsåben.

Polyuretan skum, er et ekspanderende skum produkt, der anvendes til tætning i en lang række produkter og i byggeri. Det er ligeledes baseret på mineralsk olie, og er giftigt både at producere og at arbejde med. Det er desuden diffusionstæt.

Silikonebaseret fugemasse er generelt et bedre valg, hvis man vil tage hensyn til miljø og indeklima. Det er fremstillet primært af sand, der jo er en forholdsvis rigelig ressource. Under hærdning frigiver den eddikesyre i et døgns tid, hvilket afgiver en lugt, men den er generelt ret uskadelig.

Silikone kan også være tilsat alverdens stoffer f.eks. for at sikre særlige egenskaber. Men som udgangspunkt kan den produceres mere miljø- og arbejdsmiljøvenligt end akryl, og den indeholder ikke konserveringsmidlet MI. Tjek dog altid deklarationen.

En silikonebaseret fuge er tæt – og ikke diffusionsåben. Den er derfor ikke egnet til udvendig tætning omkring vinduer og døre. Det er ikke alle typer silikone man kan male på.

Et eksempel på en silikonebaseret fugemasse, som samtidig er overmalbar og mulig at tapetsere på er Contractor 550.

Mørtelfuge er baseret på kalk og sand og er tilsat cement, kalk eller ler. En fuge af kalk eller ler er bedre til at håndtere små sætninger end en cementbaseret mørtelfuge. Fuger af kalk og ler er diffusionsåbne.

Mørtel med fæhår er en traditionel metode, hvor man som ordene siger, anvender fæhår, dvs. hår fra heste eller andre husdyr, til at armere mørtelen med. Man kan også anvende andre fibre end fæhår – f.eks. korte fibre af hør eller hamp, eller nylon til at forstærke fugen med. Mørtel med fæhår er diffusionsåben, hvis der anvendes mørtel af kalk eller ler. Det er stadig den allerbedste metode til at tætne udvendigt, når man har sat vinduer og døre i, for at forhindre vand i at trænge ind og sikre at fugten kan komme ud.

Fremstilling

Fugemasse, skum mv. baseret på såvel akryl som silikone produceres industrielt. Lermørtel kan man blande selv, men det kan også købes færdigblandet, ligesom kalkmørtel og sandkalkmørtel kan købes i forskellige blandinger. Se mere om kalk her.

Anvendelse

Fugemasse anvendes rigtig mange steder i byggeriet. Formålet er at reducere lydgener og træk, og at tætne for fugt. Hertil kommer hensyn til æstetik.  Man fuger typisk omkring døre og vinduer, ved sammensætning af materialer f.eks. gips mod gips eller træ, og træfiberplader mod murværk. Specielt ved lydsikring af skillevægge er fugning omkring plader vigtig. Fugemasse anvendes også ved tætning omkring installationer, og i vådrum.

For at undgå uønsket afgasning kan man så vidt muligt arbejde med konstruktiv tætning og derved reducere forbruget af kemiske fugemasser. I vådrum kan en løsning med terrazzo eller beton i stedet for klinker og fliser begrænse behovet for fugning.

Man skal være opmærksom på, at forskellige typer fugemasse er egnet til forskellige materialer. Hvis væggen sætter sig, kan en elastisk fuge holde, hvis det hæfter på f.eks. fliser. Men hvis det hæfter på gips vil gipsen ofte briste, så der opstår mellemrum. Her kan man med fordel arbejde med konstruktive løsninger.

Omkring afløb, og i hjørner mellem væg og gulv eller væg og væg bruger man ofte en flisefuge, der er mere elastisk. Men da dette typisk indeholder akryl, er det miljømæssigt set bedre at anvende silikone.

Almindelig silikone kan ikke bruges ved overgangen mellem fliser og væg, hvis der skal males eller tapetseres. Her kræves en overmalbar fugemasse.

Drift

I vådrum bør fugerne gås efter jævnligt og udbedres når der er utætheder på vej. Fuger kan let repareres, men det er vigtigt at holde øje med deres tilstand, for at undgå fugtskader.

Bortskaffelse

Bortskaffes til affaldsbehandling – se specifikation på de enkelte produkter. Vær især obs på, at ved byggeri fra perioden 1950-1977 skal bygningen screenes for PCB-holdigt materiale inden nedrivning / bortskaffelse.

Fordele og ulemper

Fordele 

  • Hvis man i videst muligt omfang anvender konstruktive løsninger, kan man begrænse anvendelsen af fugemasse. Derved begrænser man afgasning af skadelige stoffer til indeklimaet.
  • Som udgangspunkt afgiver fugemasse baseret på akryl flere skadelige stoffer til indeklimaet end fugemasse baseret på silikone. Hvis man vælger silikone fremfor akryl reducerer man derfor risiko for afgasning. Samtidig tærer man mindre på ikke-fornybare ressourcer.

Ulemper

  • Fugemasse baseret på akryl indeholder ofte MI, der afgiver skadelig afgasning som et stigende antal mennesker er overfølsom overfor.