Isolering generelt

Isolering

Mineraluld og træfiberisolering har meget forskellige egenskaber i f.t. fugt. Træfiber, kan som de øvrige organiske materialer optage og afgive fugt, mens mineralulden ikke har denne egenskab.

Når man vælger hvilken type isolering man vil bruge til et bæredygtigt byggeri, er det vigtigt at se på:

  • Er materialerne gode til at håndtere fugt?
  • Indgår materialet i en Cirkulær materialeøkonomi?
  • Har det en fornuftig livscyklus (LCA)?
  • Er arbejdsmiljøet i orden?

Ved langt de fleste isoleringsarbejder i Danmark anvendes mineraluld, som jo har bidraget til meget store energibesparelser i bygninger, men som ikke i ret høj grad opfylder de her nævnte egenskaber.

Der er gennem de senere år udviklet en række isoleringsprodukter, som ud fra en samlet vurdering er mere velegnede også til diffusionsåbne konstruktioner, da de er gode til at håndtere fugt.

Papiruldsisolering, isoleringsmåtter af hør, hamp, uld og bomuld og træfiberisolering er gode eksempler på velegnede moderne isoleringsmaterialer til vægge og tag.

Brug det rigtige isoleringsprodukt til den rigtige opgave

Når man vælger isoleringsmateriale er det en god idé at se på hele livscyklussen og prioritere materialer med lavt forbrug af ressourcer og med den mindst mulige miljøbelastning. Herunder er det godt at vælge materialer, som ved nedrivning kan bruges igen og ikke havner i deponi.

Hvis muligt er det en god idé at vælge et isoleringsmateriale, der er ”up-cyclet”, dvs. det er produceret af genbrugsmaterialer eller restprodukter, frem for isolering produceret af nye materialer.

I vægge og tag er det afgørende, at alle materialer er gode til at transportere fugt, således at fugt fra indeklimaet kan bevæge sig igennem materialerne.

Dampspærre er unødvendig

Når man isolerer med organiske materialer som f.eks. papir, hør, hamp og træ er der ingen grund til at indbygge en dampspærre. Fugten kan passere igennem hele ydervæggen uden at give problemer. På den måde får vi en isoleret klimaskærm, der kan håndtere fugt, og samtidig en konstruktion, der er diffusionsåben og overholder byggeregulativets tæthedsnormer. Tætheden sikres f.eks. med to lag gips, der ligger forskudt og hjørner forsegles med en tæt strimmel.

Organiske isoleringsmaterialer i forhold til mineraluld

I de fleste byggerier opfyldes Bygningsreglementets krav om isolering i dag ved at isolere med mineraluld og indbygge en dampspærre i konstruktionen. Dampspærren er nødvendig, når man bruger mineraluld. Denne har nemlig ikke de gode egenskaber til at håndtere fugt, som de organiske isoleringsmaterialer har.

Men en metode, hvor der skal anvendes dampspærre gør byggeriet sårbart, da utætheder i dampspærren - sammen med kuldebroer - er de væsentligste årsager til fugtskader og problemer med råd og skimmelsvamp i bygninger.

Terrænisolering

Som terrænisolering er det nogle andre egenskaber der er vigtige. Her skal isoleringsmaterialet bl.a. have en bæreevne, der kan klare vægten af f.eks. et lergulv.

Efterhånden har EPS (ekspanderet polystyren) / styrolit overtaget markedet fra hårde mineraluldsbatts.

EPS er fremstillet af olie som jo er en ikke-fornybar ressource. Det har dog derudover en god miljøprofil, og kan brændes ved nedrivning.

En anden mulighed er at anvende muslingeskaller som terrænisolering. Da dette er et restprodukt, giver det god mening at bruge - hvis man kan skaffe det.

Terrænisolering fra Technopor er lavet af restglas.

En ret ny mulighed er at anvende opskummet restglas fra Technopor til isolering mod terræn. Det er et tysk produkt, der er fremstillet via genbrug af planglas, som tidligere endte i deponi. Technopor, der er et mineralsk isoleringsmateriale, er både formstabilt og kapillarbrydende og det ændrer sig ikke ved ældning. Det er derfor meget velegnet til terrænisolering og har samtidig en fin miljøprofil.