Byggematerialer
Maling
Maling har været anvendt i århundreder. Tilbage i tid blev maling fremstillet af naturmaterialer, som f.eks. okseblod. Fra 1600-tallet og op til 1950 var maling baseret på linolie meget brugt. Det blev i 1950’erne udkonkurreret af maling baseret på en hurtigt tørrende alkydolie, og senere i høj grad af vandbaseret akrylmaling også kaldet plastikmaling. I dag fås en lang række forskellige typer af maling, herunder linolieemulsionsmaling, silikatmaling og lermaling.
Plastikmaling, som skaller af en væg.
Alkydmaling er baseret på planteolie, typisk i form af et restprodukt fra papirindustrien. Den kan desuden indeholde op til 50% organiske opløsningsmidler, f.eks. mineralsk terpentin. Alkydmaling anvendes i dag kun i mindre omfang til indendørs brug, og professionelle må ikke længere arbejde indendørs med denne malingtype, når den indeholder terpentin.
Fordelen ved alkydmaling er, at den findes i alle glansgrader, har en jævn overflade og kan udvikles til bestemte egenskaber, f.eks. at den kan være drypfri.
Ulempen er bl.a., at malingen har afgasning fra de organiske opløsningsmidler, og at man skal bruge terpentin eller andre organiske opløsningsmidler til fortynding og som rengøringsmiddel. En anden ulempe er, at malingen er damptæt (diffusionslukket, ikke åndbar). Alkydmaling indeholder desuden oftest, ligesom akrylmaling, formaldehyd. Læs mere om konserveringsmidler i maling.
De organiske opløsningsmidler er sundhedsskadelige og kræver sikkerhedsudstyr ved indendørs brug. Den afgasning af skadelige stoffer, der sker både under udførelse og i tørringsprocessen kan give både akutte skader, som hovedpine, træthed og svimmelhed, slimhindeirritation, kontaktallergi og kroniske skader, særligt hos professionelle, på hjerne- og nervesystemer med hukommelsessvigt og irritabilitet (også kaldet malersyndrom).
Akrylmalingen / plastmaling har den fordel, at den har en lang holdbarhed, er vandbaseret og er let at arbejde med. Den fås desuden i alle glansgrader, kan males på alt og er let at rengøre.
Ulemperne ved akrylmaling er, at den kan være vanskelig at få glat, at den generelt ikke er diffussionsåben, og at den kan skalle af hvis der f.eks. opstår fugt i fugerne. En alvorlig problemstilling handler om, at den typisk er konserveret med stoffer, der indeholder allergener (f.eks. MI).
Plastmaling er desuden en af de store syndere ift. ophobning af mikroplast i naturen. Plast kan være flere århundreder om at blive nedbrudt, og der er stigende opmærksomhed på at mikroplast ender i havene, i dyrene, i luften og i vores mad, og kan gøre skade. Miljøstyrelsen skriver i en rapport fra 2015: "Miljøstyrelsen vurderer, at hovedkilderne til mikroplast i Danmark er bildæk, maling, sko, vejstriber og tøj."
Skjulte indholdsstoffer
Hvis man vil sikre minimal afgasning af uønskede kemiske stoffer fra et byggeri, er det fuldstændig afgørende, at man kan få at vide, hvad byggematerialerne består af. En fuld varedeklaration er især vigtig, hvis man er overfølsom. Men det er også vigtigt for enhver, der gerne vil sikre et godt indeklima og forebygge allergi og overfølsomhed.
I følge EUs krav skal man deklarere alle stoffer, der udgør mere end 0,1 % af produktet. Gør man det, kan man erklære sin maling for fulddeklareret. Det vil sige, at selvom det fremgår på malerbøtterne hvad der er i, kan malingen indeholde sundhedsskadelige stoffer, der ikke nævnes. Konserveringsmidlet MI, der er almindeligt anvendt i plastikmaling, har vist sig at kunne give allergiske problemer med et indhold på kun 0,0005 %.
I produkter som erklæres økologiske fra producentens side, kan man stadig risikere at støde på sundhedsskadelige og MI-lignende stoffer, som f.eks. thiazoler (thiazolinoner).
MAL-koder
De nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, man som både professionel og gør-det-selv person skal tage ved brug af maling og lak, er defineret med de såkaldte MAL-koder: To tal adskilt af en bindestreg, fx 00-1. Første tal omhandler indånding og andet omhandler hudkontakt eller indtagelse.
Men MAL-koden er alene et udtryk for, hvordan man er forpligtet til at håndtere malingen i forhold til værnemidler, og siger ikke noget om malingens indeklimavirkning eller om bæredygtighed. Det er altså heller ikke her forbrugeren kan finde information om, hvordan man sikrer sin egen og sine børns sundhed i f.t. indeklima og miljø.
Jo lavere MAL-kode, jo lavere er indholdet dog af flygtige organiske forbindelser (V.O.C.) og tungmetaller mv.
Ordet "MAL-kode" er en forkortelse af "Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov" – og stammer altså ikke fra ordet maling.
Naturvenlige typer maling
Linoliemaling – til udendørs og indendørs brug
Træværk behandlet med linoliemaling er let at vedligeholde og bevarer træværket smukt i rigtig mange år - se bare på nogle af de vinduer, der blev produceret for over 100 år siden. Linoliemaling har den fordel, at det er vandafvisende samtidig med, at fugt inde i træet kan diffundere ud af træværket gennem linoliemalingen, uden at malingen afskaller.
Linolieemulsionsmaling / Naturmaling
Linolieemulsionsmaling er udviklet i 1990erne med henblik på at skabe en sund indendørs loft- og vægmaling uden afgasning af stoffer skadelige for miljø og sundhed og med fuld indholdsdeklaration.
Linolieemulsionsmaling forhandles af flere forskellige producenter under navnet Naturmaling.
Lermaling
Lermaling har været kendt og brugt flere steder i verden, lige så længe som vi har bygget huse. Lermaling er diffusionsåben og bidrager til en sund fugthåndtering, og indeholder ikke skadelige indholdsstoffer eller afgasning.
Silikatmaling
Silikatmaling er lavet på kaliumsilikat – også kaldet vandglas – eller en anden type kiselsyresalt og mineralske farvestoffer. Den har været brugt allerede i 1700-tallet, og blev sat i egentlig produktion sidst i 1800-tallet. Den rene silikatmalingen har intet vedligehold og kan holde lige så længe som muren, den males på.
Kalk
Kalk har i århundreder været anvendt som overfladebehandling af indvendige pudsede vægge og lofter og vægge af mursten og ubrændte lersten. Det har også været brugt på udvendige pudsede facader og murede vægge, og i kalkmørtel.
Trætjære
Trætjære har været brugt som træbeskyttelse langt tilbage i tiden. Det ses sjældent i forbindelse med moderne byggeri, men bruges ofte til bevaring af gamle bygninger. Trætjære har i en periode været forbudt i EU, grundet en forveksling med stenkulstjære.