Maling

Maling

Oprindelse

Maling har været anvendt i århundreder. Tilbage i tid blev maling fremstillet af naturmaterialer, som f.eks. okseblod. Fra 1600-tallet og op til 1950 var maling baseret på linolie meget brugt. Det blev i 1950’erne udkonkurreret af maling baseret på en hurtigt tørrende alkydolie, og senere i høj grad af vandbaseret akrylmaling også kaldet plastikmaling. I dag fås en lang række forskellige typer af maling, herunder linolieemulsionsmaling, silikatmaling og lermaling.

Alkydmaling er baseret på planteolie, typisk i form af et restprodukt fra papirindustrien. Den kan desuden indeholde op til 50% organiske opløsningsmidler, f.eks. mineralsk terpentin. Alkydmaling anvendes i dag kun i mindre omfang til indendørs brug, og professionelle må ikke længere arbejde indendørs med denne malingtype, når den indeholder terpentin.

Fordelen ved alkydmaling er, at den findes i alle glansgrader, har en jævn overflade og kan udvikles til bestemte egenskaber, f.eks. at den kan være drypfri.

Ulempen er bl.a., at malingen har afgasning fra de organiske opløsningsmidler, og at man skal bruge terpentin eller andre organiske opløsningsmidler til fortynding og som rengøringsmiddel. En anden ulempe er, at malingen er damptæt (diffusionslukket, ikke åndbar). Alkydmaling indeholder desuden oftest, ligesom akrylmaling, formaldehyd. Læs mere om konserveringsmidler i maling her.

De organiske opløsningsmidler er sundhedsskadelige og kræver sikkerhedsudstyr ved indendørs brug. Den afgasning af skadelige stoffer, der sker både under udførelse og i tørringsprocessen kan give både akutte skader, som hovedpine, træthed og svimmelhed, slimhindeirritation, kontaktallergi og kroniske skader, særligt hos professionelle, på hjerne- og nervesystemer med hukommelsessvigt og irritabilitet (også kaldet malersyndrom).

Akrylmalingen / plastmaling har den fordel, at den har en lang holdbarhed, er vandbaseret og er let at arbejde med. Den fås desuden i alle glansgrader, kan males på alt og er let at rengøre.

Ulemperne ved akrylmaling er, at den kan være vanskelig at få glat, at den generelt ikke er diffussionsåben, og at den kan skalle af hvis der f.eks. opstår fugt i fugerne. En alvorlig problemstilling handler om, at den typisk er konserveret med stoffer, der indeholder allergener (f.eks. MI).

Her ses maling, der skaller af en muret væg, sandsynligvis pga. fugt i murværket. Det kan desuden forårsage problemer med mikroplast i miljøet.

Plastmaling er desuden en af de store syndere i f.t. ophobning af mikroplast i naturen. Plast kan være flere århundreder om at blive nedbrudt, og der er stigende opmærksomhed på at mikroplast ender i havene, i dyrene, i luften og i vores mad, og kan gøre skade. Miljøstyrelsen skriver i en rapport fra 2015 "Miljøstyrelsen vurderer, at hovedkilderne til mikroplast i Danmark er bildæk, maling, sko, vejstriber og tøj."

Skjulte indholdsstoffer

Hvis man vil sikre minimal afgasning af uønskede kemiske stoffer fra et byggeri, er det fuldstændig afgørende, at man kan få at vide, hvad byggematerialerne består af. En fuld varedeklaration er især vigtig, hvis man er overfølsom. Men det er også vigtigt for enhver, der gerne vil sikre et godt indeklima og forebygge allergi og overfølsomhed.

I følge EUs krav skal man deklarere alle stoffer, der udgør mere end 0,1 % af produktet. Gør man det, kan man erklære sin maling for fulddeklareret. Det vil sige, at selvom det fremgår på malerbøtterne hvad der er i, kan malingen indeholde sundhedsskadelige stoffer, der ikke nævnes. Konserveringsmidlet MI, der er almindeligt anvendt i plastikmaling, har vist sig at kunne give allergiske problemer med et indhold på kun 0,0005 %. Grænsen for at maling skal faremærkes med 'kan være allergifremkaldende' er dog i februar 2018 sænket fra et indhold af MI på 1% til 0,0015% med forventet ikrafttrædelse fra slutningen af 2019. Men det skal fortsat ikke deklareres at det er MI eller MI lignende stoffer der er årsagen.

I produkter som erklæres økologiske fra producentens side, kan man stadig risikere at støde på sundhedsskadelige og MI-lignende stoffer, som f.eks. thiazoler (thiazolinoner).

MAL-koder

De nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, man som både professionel og gør-det-selv person skal tage ved brug af maling og lak, er defineret med de såkaldte MAL-koder: To tal adskilt af en bindestreg. Første tal omhandler indånding og andet hudkontakt eller indtagelse.

Men MAL-koden er alene et udtryk for, hvordan man er forpligtet til at håndtere malingen i forhold til værnemidler, og siger ikke noget om malingens indeklimavirkning eller om bæredygtighed. Det er altså heller ikke her forbrugeren kan finde information om, hvordan man sikrer sin egen og sine børns sundhed i f.t. indeklima og miljø.

Jo lavere MAL-kode, jo lavere er indholdet dog af flygtige organiske forbindelser (V.O.C.) og tungmetaller mv.

Se mere i menuen til venstre.