Bæredygtigt Byggeri dk

Undervisningsportalen
om materialer, håndværk og miljø

Bæredygtigt byggeri handler om at skabe sunde og funktionelle boliger og bygninger – samtidig med at man tager vidtrækkende hensyn til miljø og klima.

Det handler også om at udvikle og anvende bæredygtige alternativer til traditionelle byggemetoder, der ofte bruger store mængder beton, mineraluld samt kemiske fugemasser og malinger. Sådanne byggerier kræver meget energi, belaster ikke-fornybare ressourcer og kan medføre indeklimaproblemer på grund af skadelig afgasning samt affald, der er vanskeligt at genanvende.

Her på Bæredygtigt Byggeri dk kan du blive inspireret til byggemetoder og materialer, der belaster miljø og ressourcer mindst muligt. Her finder du alternativer, der både er bedre for indeklimaet og for planeten, og som kan bruges i både nybyggeri og renovering, stort som småt.

Gå på opdagelse


Bæredygtigt byggeri kan både omfatte innovativ arkitektur og enkle bygninger efter kendte, konventionelle designs. Det centrale er at planlægge og gennemføre byggeriet med fokus på bæredygtighed og hensyn til miljøet gennem hele byggeprocessen.

64BE1F39-395C-4D45-AC4B-0602A6CE640D.jpg
Hvad er bæredygtigt byggeri?

Case: Det Åndbare Hus

Dokumenteret sundt byggeri

På denne portal har vi særligt fokus på byggemetoder, der sikrer et godt indeklima ved brug af diffusionsåbne konstruktioner og byggematerialer, der er gode til at optage og afgive fugt. Undervisningsmaterialet er lavet med udgangspunkt i metoder og erfaringer fra Det Åndbare Hus, et testhus bygget i Ringsted af Egen Vinding & Datter. Huset indgår i et udviklingsprojekt, hvor målet er at dokumentere, at vi kan skabe et godt indeklima og samtidig sikre en meget lav belastning af miljø og ressourcer.

Foto Det Åndbare Hus Søren Blicher.jpg

”En bæredygtig udvikling er udvikling, der opfylde nutidens behov uden at begrænse fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov.”

— Vor Fælles Fremtid (Brundtlandrapporten), 1987

“Det er ikke altid muligt at gøre det 100% så bæredygtigt, man gerne vil – økonomi, tid og andre faktorer kan gøre, at man må gå på kompromis. Men hvert skridt i den rigtige retning er godt.“

— Lars Jørgensen, Egen Vinding & Datter