Det Åndbare Hus er et testhus bygget udenfor Ringsted af Egen Vinding & Datter og tegnet af HOUSE Arkitekter.
Grundprincippet i Det Åndbare Hus er diffussionsåbne konstruktioner og valg af miljøvenlige og bæredygtige materialer. Målet er at sikre et godt indeklima og samtidig en meget lav belastning af miljø og ressourcer. Idéen er at sammensætte materialerne på en måde, så fugten kan bevæge sig gennem hele konstruktionen, uden at der ophobes fugt i konstruktionen eller indeluften med deraf følgende problemer. Materialerne kan samtidig fungere som en buffer, der kan optage og afgive fugt.
Visionen
Det Åndbare Hus er Egen Vinding & Datters bud på en bolig, hvor gode løsninger på klima, miljø og sundhed i byggeriet går hånd i hånd med en bolig, der kan give familien god livskvalitet. Principperne i huset kan ses som et alternativt teknologisk spor, hvor diffusionsåbne konstruktioner er med til at reducere behov for ventilation og mindske risiko for fugt og skimmelsvamp. Ved at vælge enkle, velfungerende alternativer til mekanisk ventilation, reduceres behovet for energi til drift af ventilation. Man undgår samtidig problemer med støj fra ventilationsanlægget, samt behov for vedligeholdelse af dette.
Ved at vælge sunde byggematerialer, som træ, ler, strå, gips, papirisolering, naturmaling mv., der har en lav miljøpåvirkning set i forhold til hele materialets livscyklus, opnår man samlet set et meget bæredygtigt hus, der også har rigtig gode egenskaber i forhold til indeklima og arbejdsmiljø.
“Det væsentligste, vi har lært i projektet er, at når vi sammensætter materialerne, skal de spille rigtigt sammen, og Z-værdierne, der angiver materialernes dampdiffusions-tæthed, skal være så lave som muligt for at fremme diffusionen. I en af de tre typer ydervægskonstruktion, vi har fået testet i Det Åndbare Hus, har det vist sig, at der er opstået noget fugt, mens der i de to andre konstruktioner ikke er nogen problemer. Deraf har vi lært, at man skal følge de principper, som projektet har tydeliggjort for os. Ved at vælge sunde byggematerialer, som træ, ler, strå, gips, papirisolering, naturmaling mv., der har en lav miljøpåvirkning set i forhold til hele materialets livscyklus, opnår man samlet set et meget bæredygtigt hus, der også har rigtig gode egenskaber i forhold til indeklima og arbejdsmiljø.”
Et sundt indeklima
I huset er valgt byggematerialer med ingen eller meget lidt afgasning af skadelige kemiske stoffer. Det er Egen Vinding & Datters erfaring, at dette i kombination med diffusionsåbne konstruktioner kan skabe et rigtig godt indeklima.
Dokumentation
Projektet Det Åndbare Hus blev afsluttet sommeren 2019. Som led projektet var der indbygget måleudstyr i konstruktionen og der blev målt på bl.a. fugt, CO2 og afgasning af kemikalier i indeklimaet. Først blev der foretaget målinger i et år, hvor huset var ubeboet. Der blev tilført fugt fra en koldfordamper i et omfang, der svarer til den fugt en familie på 4 personer afgiver. Derefter flyttede en testfamilie på 3 personer ind i huset, og der blev foretaget målinger i endnu et år.
Målingerne viser bl.a., at på kun et af 33 målepunkter, var der problemer med fugt. Der er tre forskellige typer ydervæg i huset – og i den ene type, havde der et enkelt sted ophobet sig fugt. Det gav os ny læring om, hvordan vi skal opbygge klimaskærmen, for at kunne håndtere fugt i en diffusionsåben konstruktion.
Det er således dokumenteret, at man kan skabe et indeklima med en ideel relativ luftfugtighed på 40-60 % i et velisoleret hus, der opfylder tæthedskravet - uden brug af mekanisk ventilation. Ved at vælge diffusionsåbne byggematerialer og sammensætte dem efter nedenstående principper, kan fugten diffundere gennem klimaskærmen, uden at der opstår problemer med fugt og skimmelsvamp.
Principper for fugthåndtering i diffusionsåbne konstruktioner
Materialer på både den udvendige og den indvendige side af isoleringen skal være så diffusionsåbne som muligt (have en lav Z-værdi). Det sikrer de bedste betingelser for, at fugt kan bevæge sig ind og ud gennem konstruktionen. Hvis man på den udvendige side af isoleringen har et materiale med en lidt højere Z-værdi, f.eks. et bræt, skal der isoleres uden på dette. Det er nødvendigt for at undgå, at den fugt, der bevæger sig ud gennem konstruktionen via diffusion, kondenserer når den møder en kold overflade. Denne isolering kan f.eks. være i form af et lag strå (stråvægge / stråtag) eller en isolerende træfiberplade, der monteres mellem brættet og facadebeklædningen.
Der er flere massive skillevægge af ubrændte, komprimerede lersten midt i huset.
Disse bidrager også til at holde en stabil temperatur og en passende luftfugtighed.
Foto: Morten Pihler
Som led i projektet har vi også fået lavet 6 målinger af luftkvaliteten i Det Åndbare Hus. De er gennemført i perioden 9.11. 2015 –13.5.2019. Målingerne viser, at selvom vi bevidst har undgået en række uønskede stoffer i byggeriet, så har der alligevel været en uventet høj koncentration af flere uønskede stoffer i indeklimaet. Det drejer sig bl.a. om alkaner, terpener og organiske syrer.
Der har desværre pga. en misforståelse været for lavt luftskifte i huset i dele af testperioden. Det vi tror er en medvirkende årsag til de høje værdier for afgasninger. Men det kan tilsyneladende også handle om kombinationseffekter. Disse afgasninger er ikke i konflikt med den danske byggelovgivning, men det er selvfølgelig vigtigt at undersøge og blive klogere af. Afgasningen er nu faldet til et lavt niveau.
Se mere om dokumentationen af det samlede projekt i disse to rapporter.
Arkitekturen i Det Åndbare Hus
Det er arkitekt Søren Blicher fra tegnestuen HOUSE Arkitekter, der har tegnet Det Åndbare Hus. Huset har en åben planløsning, der signalerer rummelighed og dermed understreger åndbarheden. En bro forbinder de to indskudte etager på 1. sal og disse rum står i åben forbindelse med stueplanet. Således er det er muligt at holde kontakt, uanset hvor man er i huset. Mindre børn kan være på deres egen hylde, og stadig være i kontakt med deres forældre. Når børnene bliver ældre, kan der komme flere vægge.
Arkitekturen lægger vægt på lysets vigtige rolle i rummene, en smuk solskorstenen midt i bygningen, sikrer et godt luftskifte med termisk opdrift og uden brug af el, og giver samtidig et changerende ovenlys, der ledes ned gennem bygningen til begge etager. Et vigtigt element er også stråtaget og stråvæggene, som sammen med facadebrædder i thermoask er med til at give huset sin unikke karakter. Stråene signalerer ligeledes åndbarhed, og de har samtidig som byggemateriale en meget fin miljøprofil. Stråtag og stråvægge fungerer desuden fint som et led i den diffusionsåbne klimaskærm.
Lysindfald fra solskorstenen på 1. sal
Solskorstenen set udefra …
Foto: Karina Tengberg
… og indefra.
Foto: Karina Tengberg
I køkkenet er der smukt lysindfald fra både solskorsten og havestue. I hele underetagen er der et smukt lergulv, hvilket er med til at give huset karakter. Det er lavet af moræneler, som findes mange steder i den danske undergrund, og som har en meget fin miljøprofil set i LCA perspektiv. Ler er desuden god til at optage og afgive fugt og varme, og den kan derfor bidrage til at skabe et behageligt indeklima med jævn temperatur og passende luftfugtighed.
Vinduer
Vinduerne til Det Åndbare Hus er lavet af kernetræ fra langsomt voksende fyrretræer fra Lapland. Træerne er 100-150 år gamle og har en kerneandel på 85-100%. Den ende af træet med den største kerneandel bliver brugt til bundstykkerne og det nederste af vinduet, som er mest udsat for råd.
Vinduerne imprægneres ikke med giftige imprægneringsvæsker, men sprøjtemales 3 gange med linoliemaling. Linolien er tynd og trænger ind i træet. Linolien tørrer ved iltning og udvider sig under tørringen, så porerne i træet lukkes for fugtindtrængning. Denne fremstillingsmetode giver vinduerne en meget lang holdbarhed og en minimal vedligeholdelsesfrekvens, som svarer til den, der kendes fra gamle dage, da produktionen var håndarbejde.
Maling
For at få et godt indeklima er det vigtigt, at alle materialer tillader, at fugt kan bevæge sig ud gennem husets vægge. Det gælder også malingen. Havde vi i stedet brugt en almindelig plasticmaling, ville den stoppe fugten i at bevæge sig ud og skabe en plasticposeeffekt i huset. Så uden naturmaling ville Det Åndbare Hus slet ikke være åndbart.
Endnu vigtigere er det, at malingen er helt uden giftige og allergifremkaldende afgasningsstoffer. Og så er det jo kun en bonus, at naturmalingen samtidig også har en fantastisk dækkeevne.
Folkene bag Det Åndbare Hus har gennem mere end 20 år udviklet og produceret miljøvenlig linoliemaling – også kaldet naturmaling. Det er denne maling, som er anvendt på alle vægge i Det Åndbare Hus.
Snedker Lars Schomacker fra Egen Vinding & Datter fortæller om fremstillingen af vinduerne til Det Åndbare Hus.
Per Sørensen fra Egen Vinding & Datter fortæller om linolieemulsionsmaling, også kaldet naturmaling, som bidrager til åndbarheden i Det Åndbare Hus.
Isolering
I Det Åndbare Hus er der anvendt isoleringsmaterialer, der kan håndtere fugten godt, og som er velegnede til diffusionsåbne konstruktioner. Materialerne indgår i en cirkulær materialestrøm, og de er alle sammen gode for både miljø og arbejdsmiljø.
Når man isolerer med disse materialer, kan man, i modsætning til når man bruger mineraluld, med fordel undlade dampspærre eller dampbremse. Fugten kan passere igennem hele ydervæggen uden at give problemer.
Hvis muligt er det en god idé at vælge isoleringsmaterialer, der er ”upcyclet”, dvs. de er produceret af genbrugsmaterialer eller restprodukter, frem for isolering produceret af nye materialer. F.eks. er der brugt papirisolering og isolering lavet af genbrugsbomuld i Det Åndbare Hus.
Som isolering mod terræn er der valgt et mineralsk isoleringsmateriale fra Technopor. Det er et opskummet granulat lavet på basis af restglas, som tidligere endte i deponi.
Lersten
Ler som byggemateriale har mange fordele. Lerstensvægge og lergulve kan optage og afgive fugt og varme. Dette bidrager til et behageligt indeklima.
En livscyklusvurdering af ler som byggemateriale er ualmindelig god. Energiforbruget til komprimerede lersten er kun 1/7 af den energi, der bruges ved fremstilling af f.eks. beton, og lerjord er en ubegrænset råvare, der findes alle vegne.
Man bygger et lergulv op af samme slags lerjord, som lerstenene bliver lavet af, og afslutter med at behandle med linolie og bivoks. Resultatet er en flot og robust overflade, der er vaskbar og kan tåle vand.
Stråtag
På Det Åndbare Hus er taget og nogle af ydervæggene beklædt med strå, og det er der mange gode grunde til. Men et tag af f.eks. tegl eller stålplader kan også fint indgå i et åndbart hus, hvis man ønsker et andet arkitektonisk udtryk.
En Livscyklusanalyse har vist, at stråtaget er det mest klimavenlige tag af alle, og strå har gode egenskaber i en åndbar konstruktion. Det tillader, at udeluften strømmer igennem taget og ventilerer til det fri, og samtidig kan det fordele det vand, der måtte være, jævnt i materialet og afgive det til tilgrænsende materialer eller luft.
Der er brugt Miscantus, som er en art elefantgræs, til taget. Miscantus, der er dyrket lokalt, er desuden egnet til grundvandsbeskyttelse. På væggene er der valgt tagrør, der er lidt tyndere og smukkere, når man ser det på nært hold.
Lars Jørgensen fra Egen Vinding & Datter fortæller om lerstenene, som er anvendt i Det Åndbare Hus
Der arbejdes på tækning af taget på Det Åndbare Hus.
