Fugt

Håndtering af fugt i bygninger er et meget vigtigt emne, når man arbejder med byggeri. Der vil altid vil være fugt fra mennesker og menneskelige gøremål som vask og madlavning.

Man skal både være opmærksom på fugten i den samlede konstruktion og på de enkelte materialers evne til at håndtere fugt. Forskellige materialer har nemlig meget forskellige egenskaber i forhold til dette. 

Nogle materialer kan nemt optage fugt direkte fra luften og nemt afgive fugtighed til luft igen. Det betyder, at disse materialer kan sikre at fugten kan komme væk og ikke hober sig op i en bygningskonstruktion. Andre materialer kan dårligt eller slet ikke optage og afgive fugt.

Et materiales evne til at optage og afgive fugt kaldes også de hygroskopiske egenskaber. Den hygroskopiske effekt bevirker, at fugten vil fordele sig ud i hele materialet, hvorfra den nemt kan afgives igen. 

At en konstruktion eller et materiale er diffusionsåbent betyder, at vand i form af enkeltmolekyler kan flytte sig frit i materialet.

Hygroskopiske materialer

Træ, ler, linoliemaling, kalk, gips og cellulosebaseret isolering af f.eks. hør, hamp, papiruld og træfiber er eksempler på hygroskopiske materialer. Disse er derfor meget velegnede til at bruge i diffusionsåbne / åndbare konstruktioner uden dampspærre. 

De hygroskopiske egenskaber varierer fra materiale til materiale. Træfiber er f.eks. langt mere hygroskopisk end linoliemaling. Men linoliemalingen er kun tilstede som en tynd film, mens f.eks. cellulosebaseret isolering, med excellente hygroskopiske egenskaber, er til stede som et meget tykkere element i bygningen. 

De fleste hygroskopiske materialer, bortset fra et materiale som linoliemaling, har en så markant hygroskopi, at de kan fungere som en fugt buffer. Det vil sige, at de optager fugt fra indeluften i spidsbelastninger, hvor der er en høj luftfugtighed.  Omvendt afgiver de fugt til indeluften, når luftfugtigheden i bygningen falder, hvilket f.eks. sker, når der bliver færre personer i rummet når familien tager på arbejde, eller sover. 

Det betyder også, at i en bygning af hygroskopiske materialer, der kan lagre og flytte fugt og hvor der ikke er anvendt dampspærre, så vil luftfugtigheden i boligen typisk stabilisere sig på et passende niveau på 40-60 %.

Hvis byggematerialerne ikke kan håndtere fugt, er der brug for en dampspærre

Materialer, som alkydmaling og akrylmaling, mineraluld, beton og til dels brændte teglsten er ikke diffusionsåbne. Det betyder, at vand ikke kan bevæge sig igennem materialet og i stedet kan kondensere f.eks. i træet bag akrylmaling. Når det så på et tidspunkt bliver frostvejr, så fryser vandet og det sprænger malingen, så den krakelerer og skaller af.

De ikke-hygroskopiske byggematerialer som også omfatter dampspærrer, kan ikke optage fugt og flytte det. Derfor er f.eks. mineraluld en fugtfælde, da fugten kan kondensere på mineraluld fibrenes overflade, men pga. den manglende hygroskopi vil vandet være ”fanget” i mineraluldsisoleringen. Fugten vil hobe sig op inde i konstruktionen og kan forårsage skimmelsvamp. Derfor er der behov for en ubrudt dampspærre i bygninger, hvor der er brugt ikke-hygroskopiske materialer, og det er afgørende at denne dampspærre vedbliver at være helt tæt.  

Konvektion

Hvis en bygning ikke kan håndtere fugt via diffusionen, fordi der er anvendt et lukket materiale, f.eks. en dampspærre, og fugten derved er spærret inde i bygningen, er man nødt til at tage et andet princip for fugttransport end diffusion i brug, nemlig konvektion. 

Ved konvektion bringes fugten ud af bygningen sammen med luft i et ventilationssystem. Fugten må bringes ud af opholdsrummet sammen med den luft, som fugten er i. Fugten medbringes i den luft, der ventileres ud af rummet ofte gennem et mekanisk ventilationssystem. Dette koster penge og ressourcer både i anskaffelse, drift og vedligehold, og kan samtidig medføre støj og træk.

Bygninger, hvor der er valgt hygroskopiske materialer vil kunne håndtere en del fugt, og vil generelt bidrage til et behageligt indeklima med en passende fugtighed. Materialernes hygroskopiske egenskaber vil sørge for at bygningen søger mod en ideel fugtbalance. Der kan dog også her typisk være behov for en vis ventilation i form af konvektion fra vådrum og køkken, det kan være i form af ventilationsspalter i vinduer og passiv ventilation fra ventilationskanaler.

Diffusion: sprede  

Konvektion: medbringe