Bag om bæredygtighed
Certificeringer
Der er udviklet en række standarder for certificering af bæredygtigt byggeri, bl.a.: BREEAM (England), LEED (USA), HQE (fransk) DGNB (Tysk), samt ’Cradle to Cradle’ og svanemærket byggeri.
Man skal være opmærksom på, at disse standarder er udviklet med forskellige målsætninger, og man kan med fordel opdatere sig på det præcise indhold, inden man tillægger det betydning, hvorvidt et byggeri eller et byggemateriale er certificeret.
DGNB
DGNB er udviklet som en dansk udgave af den tyske DGNB standard og er i skrivende stund den mest brugte certificering ved nybyggeri. DGNB har fokus på bæredygtighed og totaløkonomi – og altså ikke kun på miljø. Den har samtidig fokus på at fremme innovation, og er udviklet til certificering af forskellige typer byggeri, f.eks. skoler og hospitaler, samt for byområder.
Desværre vægter miljøforhold lavt i forhold til en samlet score, mens økonomi vægter højt. Som Landsforeningen Økologisk Byggeri påpeger, kan man ikke være sikker på at certificeret bæredygtigt byggeri reelt er miljømæssigt bæredygtigt.
Green Light House – et eksempel på, at certificering ikke sikrer bæredygtigt byggeri
I Københavns Kommunes krav ”Miljø i Byggeri og Anlæg 2016” hedder det:
”Der må ikke benyttes produkter og materialer, der indeholder stoffer opført på Miljøstyrelsens ”Liste over uønskede stoffer”. (LOUS) Kravet kan kun fraviges, hvis der ikke findes egnede produkter, som kan overholde kravet”.
Eksemplet Green Light House, 2009, opført af Københavns Universitet, Københavns Kommune samt Universitets- og Bygningsstyrelsen (der har ca. samme miljøkrav som kommunen).
Green Light House er certificeret til LEED (guld) som det første i Danmark, samt DGNB-certificeret:
Green Light House har facadebeklædning i glasfiber, der indeholder styren samt 10% Tris(2-chlorethyl)-phosphat som brandhæmmer. Begge stoffer var på Listen over uønskede stoffer (LOUS allerede i 2004).
Bygningen er isoleret med mineraluld, som indeholder formaldehyd samt fenol – begge stoffer optaget på LOUS. Bygningen har desuden et målt energiforbrug, der er langt større end det beregnede.
Svanemærket byggeri og MI
’Svanemærket’ er Nordens officielle miljømærke. Svanemærket har som mål at mindske den samlede belastning af miljøet. Både byggematerialer og hele bygninger kan være svanemærkede.
Princippet i svanemærket byggeri er blandt andet, at det skal være mindst 25 % mere energieffektivt end gældende lovkrav. Der er også krav om, at en række kemiske stoffer ikke må indgå i byggeriet. For at få svanemærket et byggeri kræver det dokumentation og kontrol både i byggeprocessen og det færdige byggeri.
Men som alle mærkningsordninger har også svanemærket sine svagheder. Der er nemlig ikke krav om, at man skal deklarere fuldt. Derfor kan der indgå uønskede kemiske stoffer i materialerne, uden at man kan vide det.
Et eksempel på det er, at maling, der indeholder konserveringsmidlet MI, i dag godt kan få svanemærket og kan anvendes i svanemærket byggeri. Ifølge Miljømærkesekretariatet er der et arbejde med at revidere kravene i gang, hvor der er fokus på at få fjernet MI helt eller som minimum skærpe grænsen betydeligt.
Der pågår lige nu en diskussion om Svanemærket for vinduer, hvor de danske producenter gerne vil bakke op om, at man ikke må bruge vakuum imprægnering. Men de svenske og norske producenter mener ikke branchen er klar til at opfylde dette krav. Det betyder, at man ved svanemærkede vinduer fortsat kan anvende giftig imprægnering.
Cradle to Cradle (C2C) certificering af byggematerialer
Cradle to Cradle (eller på dansk ‘vugge til vugge’) er et designkoncept, eller en metode, der kan hjælpe virksomheder med at udvikle deres produkter – og samtidig en produktstandard, som produkter kan blive certificeret efter. Det handler om at minimere de negative effekter af produktion og produkt både i f.t. miljø og det sociale – og fremme de positive effekter i hele cyklussen fra vugge til vugge – dvs. fra råvareudvinding til genvinding af det brugte produkt til ny anvendelse.
Cradle to Cradle certificering kan være som basic, bronze, sølv, guld eller platin – med stigende krav. Der findes også byggerier, der er designet efter Cradle to Cradle principper – se fx link til film om Green Solution House på Bornholm nedenfor.
Et af principperne i C2C er, at alle bestanddele af et produkt skal være kendte, men producenten behøver ikke at fulddeklarere offentligt. Her kan det altså også være et problem, hvis man er overfølsom for særlige indholdsstoffer, som man derfor vil undgå.
