Konstruktioner

Det Bæredygtige Tag

Hvis man vil vælge et bæredygtigt tag, kan man anvende LCA principperne og vurdere de forskellige materialer – og så sammenholde det med hensyn til økonomi og bygningens arkitektoniske udtryk.

 

Et stråtag er ud fra en livscyklusvurdering det mest klimavenlige tage, der findes. Her ses moderne arkitektur med strå fra Holland. Foto: Jørgen Kaarup

Mange tagbelægninger kan være svage på forskellige punkter i forhold til LCA’ en. Men der findes gode alternativer, som er udviklet ud fra principper om en mindre ressourcekrævende produktion, længere levetid og muligheder for genanvendelse eller kompostering.  

Af muligheder for tagbelægninger med gode resultater i forhold til LCA’en har vi på denne portal medtaget de nedenstående – alle nævnte løsninger kan anvendes i en åndbar konstruktion:

Stra%CC%8Atag+1.jpg

Stråtag

Hollænderne har med stor succes introduceret stråtaget på moderne byggerier af yderst forskellige arter: Alt fra lejlighedskomplekser til plejehjem og rigmandsvillaer bliver tækket. Derved sikres en særlig æstetik og atmosfære, og samtidig tager man hensyn til klima og miljø.

Foto: Jørgen Kaarup

IMG_4303.jpg

Grønt tag

Grønne tage beklædt med græstørv har været almindelige blandt andet i Skandinavien helt op til industrialiseringen. Moderne grønne tage består af bevoksning af eksempelvis sedum (stenurt), vilde urter, mos og græs.

Grønne tage ved Ny Ellebjerg Station i København.

Koldinghus.jpg

Træspån

Træspånstage var almindelige bl.a. i vikingetiden og er senere brugt på bornholmske kirker og vores gamle vindmøller. I dag ses træspån også i moderne byggeri.

Træspånfacade på Koldingehus.

FN Bygningen Rikke Dreyer.JPG

Vegetabilsk tagpap

Tagpap var oprindeligt lavet af pap, som man smurte med tjære for at gøre det vandtæt. I 1970'erne overgik man af miljømæssige årsager fra bruge tjære til bitumen, der er et biprodukt fra olieindustrien. Som alternativ er der i nyere tid udviklet en vegetabilsk tagpap.

FN bygningen i København med vegetabilsk tagpap på taget.

tegl+Jakobsen.jpg

Genbrugstegl

Tegl og mursten har været anvendt i mange år – en kilde siger, at de blev brugt i Mesopotamien for helt op til 5.000 år siden. 

I Danmark blev de første egentlige teglværker lavet i 1700 tallet, men der har været anvendt tegl i Danmark også længe inden da. Teglsten til tag såvel som til mur kan genbruges.

Bergsten Tegl i Havdrup. Foto: Jacobsen Tegl.

Sta%CC%8Altag+Andel+MG.jpg

Ståltag

Stålplader er oprindelig blevet brugt til tag og væg i landbrugsbygninger. Fra 1990’erne er ståltag blevet mere og mere almindeligt også på boliger og andre bygninger, da det er forholdsvis billigt og et rimelig godt valg i forhold til miljø- og ressourcehensyn.

Andelsboligerne i Munksøgård ved Roskilde