Det Bæredygtige Tag

Genbrugstegl

Oprindelse 

Tegl og mursten har været anvendt i mange år – en kilde siger, at de blev brugt i Mesopotamien for helt op til 5.000 år siden. I Danmark blev de første egentlige teglværker lavet i 1700 tallet, men der har været anvendt tegl i Danmark også længe inden da. 

Teglsten til tag såvel som til mur kan genbruges. Her er fokus på tagsten – for mursten se link nedenfor til videre læsning.

Råmateriale 

Genanvendte brændte lersten/teglsten. 

Fremstilling  

Indsamles fra nedrivninger. Egnede tegltage bliver typisk skiftet, fordi der ikke er undertag på. Fagfolk anbefaler ofte udskiftning længe før det er nødvendigt, og desværre er det meget få af disse tagsten af tegl, der indsamles, selvom de er i god stand. 

På mange teglsten er der rester af cementmørtel, og det betyder desværre, at det er svært at genbruge mursten og tagsten af tegl, da det er næsten umuligt at fjerne. På byggerier fra før 1960 blev der anvendt kalkmørtel, som er mulig af fjerne. Det er en vigtig pointe i forhold til at bruge kalkmørtel i fremtidigt byggeri, at dette vil muliggøre genbrug af teglstenene. 

Der er lavet forsøg med at skære en kvadratmeter væg ud af en væg muret med cementmørtel og genbruge denne. Den er dog tung at håndtere. 

 

Bergsten Tegl i Havdrup oplever stigende efterspørgsel på brugte tagsten. De renser og sorterer tagsten, så man kan købe en eksakt type, hvis man har brug for dette f.eks. til reparation af et eksisterende teglstenstag. Der er p.t mange genbrugstegl på markedet – så det er ikke et problem at finde nok ens tegl til et helt tag – men det anbefales at bestille i god tid. Foto: Jacobsen Tegl.

Opbygning  

Eksisterende tagkonstruktion beklædes med teglsten. 

Anvendelse 

Kan anvendes på alle slags tagkonstruktioner. 

Når man vælger at benytte genbrugsmateriale til sit byggeri er det altid fornuftigt at tale med eventuelle leverandører i god tid, så man er sikker på, at materialet findes i de rette mængder. 

Drift 

Næsten ingen – enkeltsten kan erstattes efter behov 

Bortskaffelse 

Genanvendes eller nedknuses til fyld, eksempelvis vejfyld eller brændes. 

Fordele og ulemper

 

+

Fordele

  • Genbrug af teglsten betyder at man sparer både energi og råstoffer. 

  • Teglstenstag kan benyttes til regnvandsopsamling.      

  • Genbrugstegl sælges mange steder og nødvendiggør derfor meget lidt transport. 

  • Ligesom ved brug af bevoksningstaget, tagpap og ståltag skabes en åndbar konstruktion ved at der lægges afstand mellem bræddelag og tag. Herfra kan fugten ventileres bort og der skabes et godt indeklima.

-

Ulemper

  • Genbrugstegl er ikke altid en hyldevare.  Ved store kvantum skal man bestille i rimelig tid.