Oprindelse 

Førhen var det almindeligt ved muret byggeri og bindingsværk at tætne omkring vinduer og døre med mørtel med fæhår, eller stoppe med klude eller hvad man ellers havde til rådighed. I dag anvendes der en lang række kemiske fugemasser i byggeriet, som ofte indeholder stoffer, der er problematiske for miljø og indeklima. 

Et eksempel på et stof, der anvendes i mange fugemasser er nonylphenol, der er stærkt giftigt for vandmiljøet. Andre stoffer er blevet forbudt pga. giftighed. Allerede i 1977 blev fugemasser med indhold af stoffet PCB forbudt i Danmark. Det er så giftigt, at det ved nedrivning skal håndteres som farligt affald. Det samme gælder de tilstødende materialer, der kan indeholde PCB. 

De mange produkter indenfor fugemasse og tætning af bygninger, der findes på markedet i dag, har forskellige egenskaber, bl.a. hårdhed, elasticitet og overmalbarhed. De har også forskellig påvirkning på miljø og indeklima. 

Fremstilling 

Fugemasse, skum mv. baseret på såvel akryl som silikone produceres industrielt. Både kalkmørtel og sandkalkmørtel kan købes i forskellige blandinger.

Se mere om kalk her. 

Drift  

I vådrum bør fugerne gås efter jævnligt og udbedres når der er utætheder på vej. Fuger kan let repareres, men det er vigtigt at holde øje med deres tilstand, for at undgå fugtskader. 

Bortskaffelse 

Bortskaffelse til affaldsbehandling – se specifikation på de enkelte produkter. Vær især obs på, at ved byggeri fra perioden 1950-1977 skal bygningen screenes for PCB-holdigt materiale inden nedrivning / bortskaffelse. 

Anvendelse 

Fugemasse anvendes rigtig mange steder i byggeriet. Formålet er at reducere lydgener og træk, og at tætne for fugt. Hertil kommer hensyn til æstetik.  Man fuger typisk omkring døre og vinduer, ved sammensætning af materialer f.eks. gips mod gips eller træ, og træfiberplader mod murværk. Specielt ved lydsikring af skillevægge er fugning omkring plader vigtig. Fugemasse anvendes også ved tætning omkring installationer, og i vådrum. 

For at undgå uønsket afgasning kan man så vidt muligt arbejde med konstruktiv tætning og derved reducere forbruget af kemiske fugemasser. I vådrum kan en løsning med terrazzo eller beton i stedet for klinker og fliser begrænse behovet for fugning. 

Man skal være opmærksom på, at forskellige typer fugemasse er egnet til forskellige materialer. Hvis væggen sætter sig, kan en elastisk fuge holde, hvis det hæfter på f.eks. fliser. Men hvis det hæfter på gips vil gipsen ofte briste, så der opstår mellemrum. Her kan man med fordel arbejde med konstruktive løsninger.  

Omkring afløb, og i hjørner mellem væg og gulv eller væg og væg bruger man ofte en flisefuge, der er mere elastisk. Men da dette typisk indeholder akryl, er det miljømæssigt set bedre at anvende silikone. 

Almindelig silikone kan ikke bruges ved overgangen mellem fliser og væg, hvis der skal males eller tapetseres. Her kræves en overmalbar fugemasse. 

Råmateriale 

Akrylfugemasse 

er fremstillet af mineralsk olie. Der er tilsat mange forskellige tilsætningsstoffer, og det er således et blandingsprodukt, der ved bortskaffelse ikke kan skilles ad. Der er afgasning af en række skadelige stoffer bl.a. ofte af konserveringsmidlet MI, der afgasser i måske 8-10 måneder. Akrylbaseret fugemasse er desuden tæt og altså ikke diffusionsåben. 

Polyuretan skum

er et ekspanderende skum produkt, der anvendes til tætning i en lang række produkter og i byggeri. Det er ligeledes baseret på mineralsk olie, og er giftigt både at producere og at arbejde med. Det er desuden diffusionstæt. 

Silikonebaseret fugemasse 

er generelt et bedre valg, hvis man vil tage hensyn til miljø og indeklima. Det er fremstillet primært af sand, der jo er en forholdsvis rigelig ressource. Under hærdning frigiver den eddikesyre i et døgns tid, hvilket afgiver en lugt, men den er generelt ret uskadelig.

Silikone kan også være tilsat alverdens stoffer f.eks. for at sikre særlige egenskaber. Men som udgangspunkt kan den produceres mere miljø- og arbejdsmiljøvenligt end akryl, og den indeholder ikke konserveringsmidlet MI. Tjek dog altid deklarationen. 

En silikonebaseret fuge er tæt – og ikke diffusionsåben. Den er derfor ikke egnet til udvendig tætning omkring vinduer og døre. Det er ikke alle typer silikone man kan male på. Et eksempel på en silikonebaseret fugemasse, som samtidig er overmalbar og mulig at tapetsere på er Contractor 550. 

Mørtelfuge 

Mørtel består af sand tilsat et bindemiddel, kalk, ler eller cement. Kalkfugen gør i langt højere grad end cementfugen murværket i stand til at optage spændinger uden at revne.

Mørtel med fæhår 

er en traditionel metode, hvor man som ordene siger, anvender fæhår – dvs. hår fra heste eller andre husdyr – til at armere mørtelen med. Man kan også anvende andre fibre end fæhår, f.eks. korte fibre af hør, hamp eller nylon, til at forstærke fugen med. 

Mørtel med fæhår er diffusionsåben, hvis der anvendes mørtel af kalk. Det er stadig den allerbedste metode til at tætne udvendigt, når man har sat vinduer og døre i, for at forhindre vand i at trænge ind og sikre at fugten kan komme ud.