Bag om bæredygtighed
Bæredygtig udvikling
Bæredygtigt byggeri refererer til begrebet ’bæredygtig udvikling’ eller bare ’bæredygtighed’. Det er ord, der bruges i mange sammenhænge – men hvad betyder det egentlig?
Begreberne ’bæredygtighed’ og ’bæredygtig udvikling’ blev for alvor sat på dagsordenen med Brundtlandkommissionens rapport ”Vores fælles fremtid” i 1987. Brundtlandrapporten definerer bæredygtighed på denne måde:
“En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”
Bæredygtighed omfatter både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. De bæredygtige løsninger findes i den grønne del af figuren, hvor alle hensyn er tilgodeset
Stærk eller svag bæredygtighed?
Der findes flere tolkninger af begrebet bæredygtig udvikling. Ved ’stærk bæredygtighed’ tager man udgangspunkt i, at udviklingen ikke må føre til uoprettelige tab af ressourcer. Der er grænser for, hvor stort tab af biodiversitet eller råstoffer, den økonomiske vækst må medføre.
Ved en meget vidtgående fortolkning af ’stærk bæredygtighed’ kan tab af ressourcer ikke erstattes eller udskiftes med noget andet. Hvis man f.eks. fælder regnskov eller bruger oliereserverne op, så kan det aldrig blive bæredygtigt, uanset hvad.
På den anden side står ’svag bæredygtighed’. Her lægger man vægt på, at man godt kan bruge naturressourcer og forringe økosystemer, hvis det understøtter økonomisk vækst og derved alt i alt ikke stiller fremtidige generationer dårligere.
Det, at vi udtømmer nogle ressourcer nu, vejes op imod at større viden og teknologiudvikling giver kommende generationer mulighed for at gå nye veje for at tilfredsstille deres behov.
En konsekvens af en svag tolkning kan f.eks. være, at værdien af olieressourcerne kan opvejes af nye teknologier som elbiler eller andre transportsystemer. Tilsvarende kan man ud fra en ’svag bæredygtighed’ argumentere for, at en indsats for at modvirke klimaændringer udskydes, fordi stigende velfærd vil betyde, at vi har råd til at lave den nødvendige klimatilpasning.
Styrken i Brundtland Kommissionens tredelte definition af bæredygtig udvikling er, at den prøver at forene hensyn mellem økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed. Begge hensyn er nødvendige forudsætninger i en bæredygtig udvikling. Samtidig kommer alle befolkningsgruppers rettigheder i spil, og alle menneskers sundhed og livsvilkår er i fokus, både os der lever nu og kommende generationer.
FNs mål for bæredygtig udvikling
FN vedtog i 2015 17 ’bæredygtighedsmål’ for 2030 om at reducere fattigdom, skabe jobs, uddannelse, muliggøre brug af ren energi m.v.
Læs mere om verdensmålene her.
Bæredygtigt og økologisk byggeri
’Økologisk byggeri’ og ’bæredygtigt byggeri’ er forskellige betegnelser for byggeri, der har et mål om vidtgående hensyn til miljø og sundhed. Det kan spænde fra eksperimenterende selvbyggerhuse (hvor der måske bliver brugt meget tid på detaljerne) til industrielt byggeri, hvor man i højere grad arbejder med at skifte problematiske ting ud med mere bæredygtige løsninger, ofte vil man gå efter løsninger, der er afprøvede og ligger dokumentation for.
Måske kan man sige, at økologisk byggeri mest anvendes om byggeri, der anvender lokale materialer og eksperimenterer meget – mens bæredygtigt byggeri i højere grad bruges om standardiserede og dokumenterede løsninger, og evt. arbejder med certificering som f.eks. DGNB. Men der er en flydende overgang imellem, hvordan begreberne anvendes.
Ordet økologisk
Ordet økologisk må ifølge forbrugerombudsmanden kun anvendes i forbindelse med økologisk dyrkede produkter f.eks. hørisolering fremstillet af økologisk dyrket hør osv. Det bliver dog typisk brugt i en bredere forstand indenfor byggeri.