Bag om bæredygtighed

Fugthåndtering

Fugt er et emne, man skal forholde sig til i alle typer af byggeri. Mange huse er i dag blevet så diffusionstætte, at der er brug for omfattende ventilation for at sikre et indeklima med en passende fugtighed.

I nogle tilfælde betyder ventilationen, at luften bliver så tør, at mange mennesker oplever at få tørre slimhinder af at opholde sig der.

For meget fugt – og fugt de forkerte steder – giver mange steder problemer med skimmelsvamp eller hussvamp. Skimmelsvamp er i dag et betydeligt problem i Danmark og giver bl.a. problemer med allergi, hovedpine og forgiftning.

En relativ luftfugtighed på 40-60 % er godt for både bygning og mennesker. Luftfugtigheden måles med et hygrometer. Her ses både et digitalt og et analogt hygrometer.

Læs også vores ‘uddybning for nørder’ artikel under Teknik i Fokus: Fugt.

Kuldebroer og skimmelsvamp

Kondens og skimmelsvamp viser sig ofte på kuldebroer, som er et område i bygningens klimaskærm, hvor isoleringsevnen er dårligere end den omgivende konstruktion. Kuldebroer medfører et forøget varmetab, og ved alvorlige kuldebroer, f.eks. ved gennemgående metaldele i ydervægge eller manglende isolering, kan der dannes kondens på den indvendige overflade. Her er der stærkt øget risiko for skimmelsvamp.

Derfor er det afgørende at have fokus på fugt i byggeriet for at skabe et godt indeklima.

Udviklingsprojektet Det Åndbare Hus ved Ringsted kan besøges efter aftale. Husets skillevægge af ubrændt ler har gode hygroskopiske egenskaber. De kan opsuge mere fugt end en væg af brændte mursten, og endnu mere end en væg af beton. De bidrager der… — Udviklingsprojektet **Det Åndbare Hus** ved Ringsted kan besøges efter aftale. Husets skillevægge af ubrændt ler har gode hygroskopiske egenskaber. De kan opsuge mere fugt end en væg af brændte mursten, og endnu mere end en væg af beton. De bidrager derved til at regulere luftfugtigheden i huset, så der altid er en behagelig luftfugtighed.

Hvad er et åndbart hus?

Et åndbart hus, der mere korrekt kaldes et diffusionsåbent hus, er et hus, hvor fugt kan bevæge sig igennem væg- og tagkonstruktionen, selvom huset er lufttæt. Huset har dermed mindre behov for ventilation, og man kan håndtere den fugt, der er.

I et åndbart hus sættes materialerne sammen på en måde, så deres evne til at optage og afgive fugt passer sammen. Derved sikrer man, at fugt kan bevæge sig gennem materialerne, uden at der ophobes fugt eller opstår problemer i konstruktionen.

Et materiales evne til at optage og afgive fugt kaldes også de hygroskopiske egenskaber.

Materialer med gode egenskaber kan fungere som buffer, der optager og afgiver fugt til rummet. Det hjælper med til at sikre et godt indeklima. I nogle bygninger er der et meget tørt indeklima som følge af bl.a. mekanisk ventilation. Hygroskopiske materialer kan reducere det behov for befugtning, som ses i en række nyere byggerier.

Isolering og ventilation - den historiske udvikling

Frem til midt i forrige århundrede byggede man boliger med ingen eller meget lidt isolering i væggene. Der var ofte utætheder ved vinduer og døre. Det betød, at husene i høj grad var åbne for konvektion, så fugt kunne passere ud og ind, hvilket jo så også gav såvel kulde som træk.

I løbet af 1950`erne begyndte man at isolere væggene. Klimaskærmen blev gjort mere tæt, og som følge af energikrisen i 1973 kom der for alvor gang både i efterisolering, og isolering af nybyggeriet.

Det var i høj grad mineraluld, der blev rullet ud på lofter og bygget ind i vægge. I første omgang var det typisk et lag på 50 eller 100 mm. Men da isoleringen blev tykkere, opstod der fugtproblemer. Fugten satte sig i isoleringen og kunne ikke bevæge sig hen til det hygroskopiske materiale og diffundere væk.

Det gav problemer med råd og skimmelsvamp. Løsningen blev en dampspærre, der sørgede for at fugten blev holdt adskilt fra konstruktionen. Men det affødte et andet problem: I praksis er det uhyre svært at udføre dampspærren absolut tæt – som den skal være, hvis den ikke skal gøre mere skade end gavn ved at lukke fugt inde i konstruktionen.

Måske reddede man konstruktionen, men fugten blev inde i huset, og her gav det igen problemer med kondens og skimmelsvamp, der hvor mennesker opholder sig.

For at mindske risiko for fugt i bygninger, har man i dag mange steder installeret mekanisk ventilation. Det kan ved korrekt brug holde luftfugtigheden nede, men det er ikke uden problemer.

Ventilationsanlæg skal renses og vedligeholdes for ikke at ophobe støv og andre skadelige partikler og skabe grobund for skimmelsvamp og bakterier. Desværre er det langt fra alle anlæg, der bliver renset regelmæssigt, og nogle anlæg er så komplicerede, at det i praksis kan være svært at få til at fungere.

Der er desværre mange, der oplever problemer med for tør luft, og med støj og træk fra ventilationsanlæg. De koster også i strøm og god varme bliver smidt ud af huset, hvis man ikke også har investeret i en varmeveksler. Og selv med en varmeveksler mister man varme, da disse genvinder mindre end 100%.

Der er flere muligheder for at bygge med forskellige typer dampspærre og med mange typer ventilation og varmegenvinding, men de bygger alle sammen videre på det samme teknologiske spor.

Ved i stedet at arbejde med diffusionsåbne konstruktioner kan vi håndtere fugten og skabe et godt indeklima uden, eller med mindre, behov for brug af mekanisk ventilation.

Uddybning for nørder: