Oprindelse 

Stålplader er oprindelig blevet brugt til tag og væg i landbrugsbygninger. Fra 1990’erne er ståltag blevet mere og mere almindeligt også på boliger og forskellige andre bygninger især i Sverige, Tyskland og Danmark. Det skyldes blandt andet, at det er en billig løsning, og at stålpladerne nu laves i flere kvaliteter og kan tilskæres efter husets mål eller produceres og bestilles på længde.

Råmateriale 

Genanvendt stål – ofte galvaniseret, dvs. tilført en zinkbelægning, der beskytter mod rust. Kan også fås indfarvet i forskellige farver. 

Fremstilling  

Genanvendelse af stål er systematiseret, så en meget høj andel bliver genbrugt.  

Stålplader af typisk 4-5 mm tykkelse, der som oftest galvaniseres, og evt. males og/eller lakeres. Kan fås med en antikondens belægning, der f.eks. består af tyndt filt klæbet på tagpladens underside. Pladerne profileres i forskellige profiler. Produceres på længde.  

Man kan også købe stålplader af rustfrit stål – uden galvanisering. De er ofte lidt dyrere, men er et fint alternativ med en levetid på mere end 50 år. Energiforbrug til produktion af disse er lidt højere end ved galvaniserede stålplader.  

Mængden af genbrugsstål er dog ikke stor nok til at opfylde behovet for nyt stål, så der produceres fortsat stål af nye råstoffer via jernmalm. Dette findes i jorden i stort omfang, og er ikke en knap ressource. Men det kræver energi at fremstille nyt stål og produktionen giver anledning til ca. 0,5 kg CO2 pr. kg stål. Ved genbrug af jern og stål sparer industrien 60 - 75 % energi, sammenlignet med udvinding af nyt jern fra jorden. 

 

Ståltaget er et rimelig godt valg i f.t. miljø- og ressourcehensyn. Samtidig er det forholdsvis billigt. Det er baggrunden for, at det blev valgt som tag på andelsboligerne i Munksøgård ved Roskilde.

Opbygning  

Eksisterende eller nyopført tagkonstruktion beklædes med stålplader. 

I forbindelse med skift til et stålpladetag skal man være opmærksom på at undgå den kondens, der kan danne sig på undersiden af en tæt plade. Det giver risiko for fugt, som kan nedbryde tagkonstruktionen. Dette kan fx undgås ved brug af undertag eller en antikondens belægning. 

Anvendelse 

Kan anvendes på alle slags tagkonstruktioner, samt på vægge. 

Drift 

Lang holdbarhed, ingen eller meget lav vedligeholdelse. 

Bortskaffelse og genanvendelse 

Stålpladerne kan genbruges som de er, eller omsmeltes til nye stålplader.  

Fordele og ulemper

 

+

Fordele

  • Stål er et råstof, der er nok af, og som vi er gode til at genanvende.

  • Med ståltaget skabes en åndbar konstruktion ved, at der lægges afstand mellem bræddelag og tag. Herfra kan fugten ventileres bort, og der skabes et godt indeklima.

  • Stålpladetag fås i mange udformninger og farver, fås også med antikondensbelægning og af rustfrit stål.

  • Da montering af ståltaget er hurtig og materialet billigt, er ståltaget en billig tagløsning.

-

Ulemper

  • Ingen væsentlige ulemper. Dog skal man være obs på at undgå kondens, og der kan i nogle tilfælde være generende genskin fra pladerne. 

Ståltag på andelsboligerne i Munksøgård ved Roskilde.Ståltag på hjemløseboligerne De Skæve Huse på Amager.

Ståltag på andelsboligerne i Munksøgård ved Roskilde.

Ståltag på hjemløseboligerne De Skæve Huse på Amager.

DSH_OliefabriksvejIMG_8606.jpg

 ← tilbage til Det Bæredygtige Tag