Oprindelse

Tagpap var oprindeligt lavet af pap, som man smurte med tjære, for at gøre det vandtæt. I 1970'erne holdt man af miljømæssige årsager op med at bruge tjære. I stedet begyndte man at bruge bitumen, der er et biprodukt fra olieindustrien.

Som alternativ er der i nyere tid udviklet en vegetabilsk tagpap.

Råmateriale

Det traditionelle tagpap-tag

Tagpap er traditionelt lavet af polyesterfilt, der er belagt med asfaltbitumen, og en belægning af sand eller stengranulat. Desuden er der tilsat gummimasse og materialer, som indeholder stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed. Traditionelt tagpap består i høj grad af materialer udvundet fra mineralsk olie – en begrænset, ikke-fornyelig ressource, der forårsager miljøbelastning i produktion og bortskaffelse samt arbejdsmiljømæssige sundhedsproblemer.

Vegetabilsk tagpap

Vegetabilsk tagpap er fremstillet af vegetabilsk olie fra papirproduktionen og fyrretræsharpiks, tilsat biopolymer/APP-polymer, lavet af råolie, samt kalk (calcium karbonat). Over 80 % af materialerne er fornybare ressourcer.

Tagpappen armeres med et komposit af polyester og glasvæv, tilsat en binder af typen Styren-butadien /syntetisk gummi. Det kan desuden imprægneres med acryl, så taget bliver højreflekterende.

Der er kun et produkt på markedet, som er et belgisk produkt, Derbigum. Det er certificereret efter Cradle to Cradle systemet, der garanterer, at det ikke indeholder stoffer fra EU's liste over uønskede stoffer. Produktet er dog ikke fulddeklareret og kan derfor indeholde andre stoffer end de her nævnte.

Opbygning

Tagpappen lægges på et fast underlag, f.eks. af almindelige tagbrædder. Dette er mere miljøvenligt end f.eks. krydsfiner, der indeholder lim.

FN bygningen i København. Foto: Rikke Dreyer

På FNs bygning på Marmormolen i København, der er Platinum LEED certificeret, er der vegetabilsk tagpap på taget. Det er af typen Derbibrite NT, der har en hvid, reflekterende overflade, der bidrager til passiv køling. Derved spares energi og produktion af CO2 i tagets levetid reduceres.

Anvendelse

På alle slags tage. Den vegetabilske tagpap kan både bruges til konstruktionen af nye tage og til renovering og reparation af eksisterende tagpapbelægninger. På nye tage er der i dag et generelt krav om min. 2,5 % taghældning.

Drift

Vegetabilsk tagpap vaskes én til to gange om året og eventuelt algebekæmpes. Dette kan gøres miljøvenligt ved brug af biologisk letnedbrydelig algerens. Ved skader på overfladen, f.eks. ved for megen færdsel på taget, skal den lappes med samme tagpapmateriale, som allerede er lagt.

Bortskaffelse

På den belgiske fabrik Derbigum i Belgien, der pt. er eneste producent af vegetabilsk tagpap er der et anlæg til recirkulering af såvel spild fra produktionen som rester fra montage af den vegetabilske tagpap. Det vil også være muligt at genanvende gammel tagdækning på anlægget. Men det er ikke muligt at genanvende rester af vegetabilsk tagpap fra Danmark, da der ikke er noget anlæg her i landet og det p.t. ikke er muligt at føre det tilbage til Belgien.

Vegetabilsk tagpap kræver ikke deponi, men kan brændes, hvis det ikke kan gå til genanvendelse. 

Ved nedrivning skal tagpap ifølge VCOB undersøges for uheldige stoffer som f.eks. asbest (som traditionel tagpap eksempelvis kan indeholde).

Såfremt det er fri for disse særligt giftige stoffer kan det genanvendes i asfaltproduktion – eller brændes.