Oprindelse 

Træspånstage var almindelige bl.a. i vikingetiden og er senere brugt på bornholmske kirker og vores gamle vindmøller. I dag ses træspån også i moderne byggeri.  

Råmateriale 

Træ med højt indhold af selvimprægnerende stoffer (naturlig imprægnering). Det kan være robinie (også kaldet falsk akacie) eller eg, som vokser i Danmark / Europa. Det er hårde træsorter, der er ekstra vandafvisende og slidstærke. Bævreasp (poppel), ceder, tuja, gran eller lærk er også velegnet til tagspån. 

Fremstilling 

Træet fældes og der fremstilles træspån ved forskellige typer af udskæringer. De kan være savskårede, kløvede eller høvlede, afhængigt af træsort, og hvad de skal bruges til.  

Opbygning  

Træet bliver lagt på et underlag af brædder eller lægter. Et træspånstag kan lægges enten med træspån eller med brædder. 

Et tag med brædder kan være lagt efter princippet "en på to", dvs. at der lægges to brædder ved siden af hinanden lodret på tagfladen. De placeres med et mellemrum, for at sikre, at træet får luft, og hen over dette mellemrum lægges et bræt, der dækker mellemrummet med et lige stort overlap på hver side af brædderne.  

Brædderne kan også lægges som det, der kaldes "klink". Her ligger brædderne vandret og overlapper hele tiden hinanden, så det øverste bræt ligger ud over brættet nedenunder - teknikken kendes fra træbåde og facader. 

Træspån lægges i 2 eller 3 lag på taget i vandrette baner, som starter nedefra på taget. De tre lag får man, ved at hver spån dækker to tredjedele af den foregående spån. Dermed bliver taget tæt. Der skal samtidig være god ventilation mellem og under træet, som af den grund lægges med en afstand på 3-5 mm for at sikre, at de får luft. Det næste lag spåner lægges, så de dækker mellemrummet og overlapper de underliggende spåner med to tredjedele af træspånens størrelse. På den måde får man tre lag. 

En tagbelægning af træspån kræver en erfaren tømrer til montagen. 

Træspån anvendt som facade på Koldinghus.

Anvendelse 

Tage med træbelægning skal have en vis hældning, der gør det muligt for regn- og smeltevand at løbe af.  

Tagspån egner sig særlig godt til tage med rundinger og skæve vinkler, da de forholdsvis små træspån følger underlagets ujævnheder.  

Til beklædning af runde bygninger, eksempelvis møller fremstilles en kort spåntype, der muliggør tækning af de krumme flader på møllehatte. 

Drift 

Da det primært er mellem træspånerne at fugt kan forvolde skade, er det kompliceret at overfladebehandle et tag af træspån. Det anbefales derfor at vælge en træsort med højt niveau af naturlig imprægnering. Taget skal da ikke overfladebehandles. 

Trætag lavet af træ med højt niveau af naturlig imprægnering kan holde i mange år. Normalt siger man at holdbarheden er 50-100 år. Holdbarheden afhænger især af tagets hældning, da regnvand nemmest løber af et stejlt tag.   

Vælger man en træsort uden så højt niveau af selvimprægnerende stoffer, kan man overfladebehandle hvert enkelt lag under pålægning. Til det kan man f.eks. bruge trætjære eller linolie. Er overfladeproduktet pigmenteret beskytter det taget imod UV-stråling og forlænger holdbarheden yderligere. Træet skal være fuldstændig tørt ved behandlingen.  

Bortskaffelse og genanvendelse 

Træet kan brændes og bruges til energi eller blot indgå som en naturlig del af naturens økosystem. I nogle tilfælde kan brugte tagspån genbruges direkte til tagspån eller anden anvendelse.