Ler
Lerpuds og lergulve
Oprindelse
Lerjord er en ubegrænset råvare, der findes rigtig mange steder i verden. Ler har været anvendt som byggemateriale i årtusinder, og anvendes stadig mange steder - ofte i form af soltørrede sten og puds / mørtel fremstillet af lokalt opgravet lerjord.
Råmateriale
Lergulve kan udføres som et tykt stampet lag, der erstatter beton ovenpå gulvisoleringen, afsluttet med et glittet finishlag bestående af ler, sand med en god kornkurve og fibermateriale, gerne de fint forarbejdede fibre i hestelort, samt linolie og bivoks til de afsluttende lag af gulvet. Finishlaget kan dog også udføres på eksempelvis beton eller med et armeret grundpudslag på andre underlag.
Til lerpuds anvendes den fine del af lerjorden iblandet sand eller bakkegrus. Til finishlag
Fremstilling
Lerjord til byggeri produceres af morænejord, som er et restprodukt fra byggeri og anlægsarbejde. I Danmark er det ofte muligt at aftale med lokale vognmænd, at de leverer jorden gratis direkte fra forskellige byggepladser. Jorden skal være dokumenteret 100 % ren og lerindholdet skal være 10-20 %. Der tilsættes evt. sand, hvis lerindholdet er for højt.
Jorden bliver behandlet først i en tromle, der knuser klumperne og dernæst kørt igennem et sold, der sorterer de større sten fra. Det helt fine ler bliver også sigtet fra og bruges til lermørtel. Dette blandes med sand 1:3.
Drift
Ligesom der ved betongulve er risiko for svindrevner, er der også risiko for at der opstår revner i et lergulv. For at undgå dette, er det en god idé at opdele lergulvet i rum, ligesom med et cementgulv. Hvis der alligevel kommer revner vil ofte kun være den olie-og voksbehandlede overflade, der revner – typisk hvis man taber noget tungt eller skarpt. Dette kan forholdsvis let udbedres ved at kradse revnen op og pudse det igen.
Bortskaffelse
Ved nedrivning af et hus kan leren umiddelbart spredes ud på jorden igen, da alle materialer er uproblematiske for naturen.
Udførelse af lerpuds
Lerpuds er diffusionsåben og god til at optage og afgive fugt, og har ingen afgasning af uønskede stoffer. Den kan derfor bidrage til et optimalt indeklima i bygningen, og har samtidig en rigtig god miljøprofil set i livscyklus perspektiv.
Pudsen kan udføres på murstensvægge, beton, kalk- og cementpuds, gipsplader, træfiberplader m.m.
Anbefalet anvendelsesområde er indvendigt i forbindelse med nybyggeri eller renovering ved såvel let- som massivt byggeri. Er ikke egnet til vådområder.
Pudsen udføres altid i to lag. Først et lag af grovpuds, som fungerer både som afretning og for at andet lag har en jævnt tørrende undergrund. Andet lag udføres oftest som finpuds og glittes.
I andre europæiske lande er det populært at installere ”vægvarme” i vægge som pudses med ler. Samme princip som gulvvarme, med varmeslanger, blot i væggene. Dette giver en behagelig strålevarme til rummet og leren er med til at lagre varmen, så væggen altid er lun.
Udførelse af lergulve
Man bygger et lergulv op af flere lag. Nederst lægges ca. 10 cm lerjord, af samme slags, som lerstenene er lavet af. Man kan lægge varmeslanger ned i jordlaget, hvis man ønsker varme i gulvet, og for at sikre mod opstigende radon, skal der lægges en radonspærre f.eks. af polyethylen. Lerjorden kan f.eks. lægges ovenpå et isolerende lag af muslingeskaller, genbrugsglas (Technopor) eller Polystyren.
Først lægges det tykke lag lerjord, som nivelleres groft og stampes/vibreres. Derefter lægges et slidlag, som nivelleres. Øverst trækkes et tyndt lag lerpuds med armering af meget fin halm eller hør, som glittes. Det er vigtigt at hvert pudslag først udføres, når det forrige er helt tørt! Afsluttende behandles gulvet med linolie i flere tynde lag og til allersidst bivoks. Resultatet er en flot og robust overflade, der er vaskbar og kan tåle vand.
Finishpuds med ler
Tyndpuds med ler er slutresultatet på en væg. Leren giver en harmonisk karakter til rummet og er et mærkbart naturligt materiale at omgive sig med. Det erstatter tapet eller malede overflader. Alt efter behov kan resultatet fremstå glittet og overfladen lukket, eller mere rustikt. Leren kan indfarves i mange toner eller males med lermaling.
Fordele og ulemper
+
Fordele
Anvendelse af ler til byggeri er en meget ren proces uden tilsætningsstoffer, og energiforbruget til komprimerede lersten er i fremstillingsfasen kun 1/20 af den energi, der bruges ved fremstilling af f.eks. beton eller brændte mursten. CO2 udslippet er derfor reduceret ganske betydeligt.
Alt spildmateriale kan genbruges og ved nedrivning kan lerjorden gå direkte tilbage til naturen.
Arbejdsmiljøet godt, der er ikke er problemer med at materialet ætser huden som kalk og cement gør.
En livscyklusvurdering af ler som byggemateriale er ualmindelig god.
Ler har rigtig gode egenskaber i den færdige bygning. Det kan optage og afgive fugt og varme og bidrager derved til et godt indeklima. Det bidrager også til en god akustik.
Prisen på et lergulv svarer nogenlunde til prisen på et glittet betongulv og det vil typisk være billigere end et klinkegulv og trægulv på beton.
-
Ulemper
Ler kan ikke tåle vand. Hvis det bruges udvendigt, skal man derfor kalke eller male det, og hvis der opstår skader skal man reparere med det samme. Indendørs skal man også lige tænke sig om, så man ikke risikerer problemer ved en vandskade, f.eks. ved at sætte fliser op bagved en håndvask.
Videre læsning
Kort inspirationsfilm om ler som byggemateriale.
I denne video fortæller murer Line Gringmuth fra Egen Vinding og Datter om hendes erfaringer med at arbejde med ler.
Produceret for vidensportalen Bæredygtigt Byggeri, 2020. 4 minutter.