Et minirensningsanlæg fungerer i princippet som et stort rensningsanlæg.

Mekanik og mikroorganismer renser spildevandet, før det udledes til et nærliggende vandmiljø.

Anvendelse 

De fleste minirensningsanlæg opfylder i sig selv renseklasserne O eller SO. Med en opgradering, kan anlægget også opfylde OP og SOP-klasserne.  

Anlægget fylder kun få kvadratmeter og kan således ligge i en mindre have. Det har ingen særlige placeringskrav, ud over at der skal være et vandområde at lede spildevandet til, efter rensning. 

Mikroorganismerne i anlægget skal ’fodres’ og minirenseanlæg er derfor meget udsatte overfor svingende tilførsel af spildevand i f.eks. længere ferier. Problemet kan løses teknisk, men stiger dermed også i pris.  

 

Opbygning 

Som de fleste anlæg, starter nedsivningsanlægget med en bundfældningstank. Her bundfældes faste dele af spildevandet. De flydende dele ledes til selve renseanlægget.  

I renseanlægget sørger mikroorganismer for at rense spildevandet. Det foregår faktisk ligesom i naturen, hvor det er lignende mikroorganismer, der nedbryder organisk stof, kvælstof og affaldsstoffer. Anlægget bliver løbende tilført luft for at optimere rensningen og hindre lugtgener.  

Hvis anlægget skal opfylde OP og SOP-renseklasserne, skal der tilknyttes en enhed til at rense for fosfor – en fosforfælder. I fosforfælderen tilføres årligt et fældningsmiddel, som jern eller aluminiumklorid, f.eks. kemikaliet PAX, der er en Polyaluminiumkloridopløsning, som er miljømæssigt uproblematisk. Men Miljøstyrelsen påpeger at: 

”… en udfasning af brug af fældningskemikalier vil være den mest miljørigtige løsning til fosforfjernelse fra spildevand… fosforkoncentrationen i udløbet fra renseanlægget kan holdes under ca. 1 mg/l. Såfremt den biologiske fosforfjernelse ikke kan sikre den ønskede udløbskvalitet, vurderes det, at en løsning med kemisk støttefældning er mest optimal. ”  

— Miljøstyrelsen: Bæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand – En operativ vejledning til de danske vandselskaber Miljøprojekt nr. 1661, 2015 s. 81  

Drift

Minirensningsanlæg er dyrere i drift end de øvrige anlæg. Til gengæld er der intet arbejde forbundet med det for indehaveren. En årlig, lovpligtig serviceaftale sørger for service, gennemgang, vedligehold og dokumentation af renseeffektiviteten. 

 

Ligesom ved de fleste andre anlæg, skal bundfældningstanken tømmes mindst en gang om året. Dette koster typisk 1.000 kr. Anlæggets elforbrug er dog højere end de øvriges og ligger typisk på 500-1000 kr./år. Endelig er der, til anlæg der renser for fosfor, en årlig udgift til bundfældningsmiddel på ca. 750 kr. 

Når der udledes (renset) spildevand til vandområder, skal der betales spildevandsafgift. Denne afhænger af kommunen, men ligger i omegnen af 1,5 kr./m³ vand forbrugt på ejendommen. 

Fordele og ulemper

 

+

Fordele

  • Fylder meget lidt og kan næsten ikke ses

  • Kan godkendes til alle renseklasser

  • Miljøfremmede stoffer, herunder stærke rengøringsmidler, er forbudt.

-

Ulemper

  • Dyr i drift og service

  • Fosforrensning sker med kemikalier

  • Nogle anlæg kræver meget regelmæssig brug

  • Der kan gå op til et år med udledning af spildevand før mangelfuld rensning opdages

  • Mere energikrævende end de øvrige anlæg

  • Ingen næringsstoffer fra spildevandet genanvendes

Bæredygtighed

Minirens uden en fosforrenser, udleder fosfor til vandmiljøet hvorved ressourcen går tabt og risikere at gøre skade i åer og søer og hav. Med en fosforrenser, reduceres denne risiko markant. Til gengæld må man årligt tilføre kemikalier til anlægget som såkaldt fældemiddel. 

Mikrobiologien i minirenseanlægget er meget sårbart overfor skrappe rengøringsmidler, kemikalier og andre miljøfremmede stoffer. Det betyder at ejerne/brugerne er tvunget til at tænke over, hvilke vaskemidler, rengøringsmidler og maling mm. der anvendes i husholdningen. Et reduceret forbrug af skrap kemi er omvendt  en fordel på en lang række punkter, f.eks. klima, miljø og arbejdsmiljø. 

 

Minirensningsanlæg giver til gengæld mulighed for at opsamle og genbruge vandet efter det er blevet renset. Man skal dog være opmærksom på om vandet indeholder fosfor og at lovgivning er striks på dette område.  

Hvis man ikke genbruger det rensede spildevand, genanvendes ingen af næringsstofferne fra spildevandet. 

Minirens bruger mere energi end de øvrige anlæg og har således en højere CO2-udledning.