Nedsivningsanlæg går, som navnet antyder, ud på at nedsive spildevand til grundvandet. På vej gennem jordlagene filtreres nærings- og affaldsstoffer fra, så grundvandet ikke bliver forurenet.

Anvendelse 

(renseklasse og placering) 

Nedsivning kan overholde alle renseklasser; O, SO, OP, SOP 

Anlægget skal have en vis størrelse for at sikre tilstrækkelig rensning. Et anlæg til en husstand fylder ca. 15 meter i længden. Størrelsen afhænger dog af jordens evne til at nedsive.  

Da spildevandet ikke renses før det udledes til jorden, skal anlægget ligge i passende afstand fra sårbare vandområder. I udgangspunktet betyder det 300 meter til drikkevandsboringer og 25 meter til hav, søer og vandløb (herunder dræn). Nedsivning af spildevand kræver desuden mindst 1 meter til grundvandsspejl og gerne 2,5 meter.  

 

Opbygning 

Som de fleste anlæg starter et nedsivningsanlæg med en bundfældningstank. Her bundfældes faste dele af spildevandet. De flydende dele ledes til en pumpebrønd, hvorfra det pumpes ud i nedsivningsanlægget. Anlægget består af en række rør som fordeler spildevandet over et større areal.  

Er jordens evne til at nedsive dårlig, f.eks. hvis den er meget leret, kan der etableres en såkaldt sandmile helt eller delvist over jorden. Sandet fordeler og forsinker spildevandet, så lerjorden kan følge med.

Drift

Der er ganske lidt drift ved et nedsivningsanlæg. Bundfældningstanken skal tømmes mindst en gang om året. Dette koster typisk 1.000 kr. Pumpen koster ca. 200 kr./år i strøm og skal tilses jævnligt.  

Fordelerrør bør spules med højest et par års mellemrum.   

Fordele og ulemper

 

+

Fordele

  • Overholder alle renseklasser

  • Lav etableringsomkostning ved gunstige forhold

  • Næsten ingen drift og få driftsomkostninger

  • Bidrager til grundvandsopbygning

-

Ulemper

  • Etablering kræver jordbundsprøver

  • Pladskrævende

Bæredygtighed

Nedsivning af spildevand bidrager til opbygning af grundvand. Vandet recirkuleres således mere eller mindre direkte tilbage til der, hvor det blev indvundet. Næringsstoffer fra spildevandet optages i jorden, og kan udnyttes af planter.  

 

Bakterier og affaldsstoffer som tungmetaller, hormonlignende stoffer, medicinrester samt kemikalier bliver ikke renset fra før spildevandet nedsives. En del af affaldsstofferne bliver nedbrudt, men nogle vil bindes og ophobes i jorden. Alt andet lige, gør de dog mindre skade i jorden end hvis de bliver udledt til de vandområder, hvor andre anlægstyper udleder til. Der er dog også en risiko for at disse nedsives til grundvandet hvor de kan forurene vores drikkevand (Danva, 2004).