Lokal håndtering af spildevand
Recirkulerende rensemetoder
Staten har godkendt en række anlæg til spildevandsrensning i det åbne land. Det er dog muligt at få tilladelse til at lave andre typer anlæg, som til gengæld kan indrettes med bæredygtighed i fokus.
For at være bæredygtigt, skal anlæggene som minimum sikre, at næringsstoffer og vand recirkuleres eller nyttiggøres og at man sikrer, at der er minimal risiko for forurening.
Spildevand kan indeholde forurenende stoffer og sygdomsfremkaldende bakterier, som ikke må udledes til naturen eller skabe problemer ved genanvendelse i gødning. Der findes dog flere gode eksempler på, at spildevand kan nyttiggøres som en ressource.
Komposttoiletter og urinseparation
Urin kan relativt uproblematisk bruges til gødning af afgrøder – også spiselige.
Et sjovt eksempel på recirkulering er fra Roskilde festivalen. I 2015-17 indsamlede festivalen urin fra festivaldeltagerne til brug i produktion af malt, som igen skulle bruges i ølbrygning. I bofællesskabet Munksøgård i Roskilde separeres urinen i toilettet og samles til afhentning af lokale landmænd. De anvender urinen som gødning i stedet for gylle. Andre anvender urin til at accelerere kompostering i have- og køkkenaffald.
Det afgørende er, at urinen separeres fra, før den ellers ville blive blandet med det øvrige spildevand. Det vand man skyller ud med i toilettet – og vaskevand kan også accepteres, hvis det holdes helt frit for skadelig kemi.
I komposttoilettet samles fækalier i en beholder eller i et hul i jorden. Der tilføres regelmæssigt kulstof i form af f.eks. spåner eller flis for at fremme komposteringen. Komposten må desværre ikke anvendes som gødning eller til privat havebrug med mindre den er såkaldt ’hygiejniseret’.
Et komposttoilet kan være udformet på flere måder. Her ses et komposttoilet med urinseparation til venstre hvor der manuelt skylles med vand i den forreste del, mens der tilføres f.eks. lidt flis i den bageste (kompost-) del. Til højre ses et separationstoilet – hvor både urin og fækalier skylles efter med vand.
Integrerede vækstanlæg
(Anlæg der kombinerer spildevandshåndtering med dyrkning af planter og eller fisk)
Har man ikke separeret spildevand i sit hus, kan man stadig anvende ressourcerne i spildevandet. Man skal bare være meget mere opmærksom på de forurenende og sygdomsfremkaldende stoffer. Sten Møller, kendt fra bl.a. Friland, har udviklet et system.
Han har bygget et anlæg der, lidt forsimplet, er et pilerensningsanlæg, der producerer fødevarer i stedet for pil. Ligesom i pileanlægget starter det med en bundfældningstank, der sørger for, at kun det flydende spildevand ledes til anlægget. Et bassin med en tæt membran sørger for at spildevandet bliver i anlægget. En række lag af jord, sand, muslingeskaller og ler sørger for, at planterne kan optage vand og næring fra spildevandet, samtidig med at de spiselige dele af afgrøderne ikke kommer i direkte kontakt med spildevandet. Omkring anlægget er der bygget et drivhus, der holder på varmen, samtidig med at regnvand holdes ude af anlægget.
Hydroponiske anlæg
Spildevand indeholder som bekendt masser af næringsstoffer som kan bruges som plantegødning. I Tyskland foretages i 2017-19 forsøg med at bruge spildevandet i såkaldte hydroponiske vækstanlæg. Her vokser planter, i forsøget er det salat, direkte i vand, uden brug af jord. Vand og næringsstoffer leveres fra rensningsanlæg og er således spildevand fra mennesker. I hydroponiske anlæg kommer spiselige planter i direkte kontakt med spildevand og der er derfor brug for en meget effektiv rensning for sygdomsfremkaldende bakterier. Her anvendes både aktivt kul, UV-stråling, ultralyd og Ozon. Hvis man anvender separeret urin, kan man langtidslagre den. Det skulle reducere antallet af smittefarlige bakterier i spildevandet.
Hydroponiske anlæg endnu ikke så udbredte, men i stadig udvikling. Hydroponiske anlæg med tilførsel af spildevand kan være en rigtig god måde at reducere anvendelsen af både grundvand og gødning til dyrkning af fødevare.
Fælles for de recirkulerende anlæg er, at lovgivningen er meget striks i forhold til at udnytte spildevand i haver eller til fødevareproduktion.
Bæredygtighed
Disse typer af anlæg tager udgangspunkt i, af spildevandet behandles og anvendes så lokalt som muligt og i videst muligt omfang. Det har den umiddelbare fordel, at det reducerer transport af spildevandet og af evt. gødning som spildevandet erstatter. Lokal behandling af spildevand betyder også, at brugerne typisk har større omtanke for, hvad de blander i spildevandet af skrappe rengøringsmidler, malingrester, kemi osv. Med lokal behandling af spildevandet, har man større kontrol over, næringsstofferne fra egen husholdning eller produktion, i forhold til hvis spildevandet ledes til rensning på centrale anlæg.
Hvis man har en stor fødevareproduktion i sin husholdning, kan genanvendelse af spildevand være afgørende for lokal selvforsyning af næringsstoffer.
Hvis man derimod ikke selv har stor produktion af fødevarer eller andre planter, kan næringsstofferne i spildevandet måske finde bedre anvendelse, hvis de sendes til central rensning. Herfra kan fosfor, kvælstof og organisk stof via slam blive transporteret videre til landbruget, hvor det kan erstatte gylle og kunstgødning. Uden egentlige rensemetoder og forbrug af næringsstoffer, bør disse typer af spildevandsbehandling dog anvendes med større omtanke. Nedgravning af komposterede fækalier og udbringning af urin kan betyde udledning af skadelige stoffer til vandområder og grundvand. Hvis grundvandet står højt eller hvis urin bliver bragt ud i regnfulde perioder eller i perioder og områder uden plantevækst, kan næringsstoffer og affaldsstoffer blive blandet i grundvand eller vandområder, før de bliver optaget eller nedbrudt.
Spildevands- og slambekendtgørelsen bestemmer, hvordan spildevand må opbevares og anvendes. Det er kompliceret stof, men vigtigt for at undgå forurening. Læs vejledningen her:
Videre læsning