Lokal håndtering af spildevand
Regnvandshåndtering
Regnvand ledes ofte direkte i kloakken hvorfra det sendes til et rensningsanlæg. Her optager det kapacitet og øger den mængde spildevand, der skal renses. Og under skybrud løber kloakker over med store gener til følge.
Forskellige løsninger kan lede vandet uden om kloakken, så det ikke belaster kloaknet og rensningsanlæg. Store anlæg til lokal afledning af regnvand (LAR) kan lede regnvand fra tage, veje og parkeringspladser til søer eller åer. Men også i almindelige boliger kan vende regnvand til noget positivt.
Faskine. Regnvandet føres via sandfangsbrønd til faskinen, hvorfra det nedsives til grundvandet. Kilde: Bolius.dk (tegning skal retegnes…)
Afledning
I en almindelig husstand kan man også tænke i LAR-løsninger. Man afkobler tagrenden fra kloakken og leder vandet til et andet opsamlingssted. Det kan f.eks. være en faskine. Faskinen er et stort underjordisk kammer, som kan rumme de mange tusinde liter vand der falder på dit tag i de store regnskyl. Faskinen er permeabel, så vandet stille og roligt kan sive ud i jorden og ned til grundvandet.
En anden LAR-mulighed er et regnbed. Her ledes regnvandet på overfladen til en fordybning i haven, hvor der under store regnskyl, kan dannes en lille sø. Regnbeddet vil veksle mellem at være meget fugtig og mere tør og kræver derfor nogle særlige planter. Men så kan regnbeddet også være et dekorativt indslag i haven og give plads til dyr, der ellers ikke ville komme på besøg.
Fælles for LAR-løsninger er, at man skal være opmærksom på de materialer, regnvandet bærer med sig fra taget og terrænet. Blade, mos og andet organisk materiale skal fjernes for ikke at stoppe en faskine til og kemikalier fra f.eks. tagpap kan være problematiske at lede til et regnbed eller nedsive til grundvandet. Derfor kræves der også tilladelse fra nogle kommuner at afkoble regnvandet fra kloakken.
Anvendelse
En anden model til nyttiggørelse af regnvand er at bruge det som erstatning for grundvand. Den mest udbredte løsning er at samle regnvand til havevanding. Regnvand afledes fra nedløbsrøret til en regnvandstønde, hvorfra man kan fylde sin vandkande eller tilslutte en haveslange. Har man en stor have, eller vil man være helt selvforsynende med vand over en tør sommer, er det en god idé at anvende kubiktanke, der kan rumme mindst 1.000 liter regnvand.
Regnvand kan også bruges til at erstatte indendørs brug af vand. I dag bruger en gennemsnitlig dansker over 100 liter vand pr. dag. 25-40% af vores vandforbrug går til toiletskyl og tøjvask. Begge ting kan faktisk rimelig uproblematisk erstattes af regnvand. Regnvand er oveni købet utrolig kalkfattigt og forlænger dermed levetiden på installationer og nedsætter behov for vaskemiddel.
Opsamling af regnvand har dog den umiddelbare ulempe at der hurtigt opstår alger i tanken. Til havevanding er dette kun problematisk, hvis man vil vande spiselige planter. Men til indendørs brug, kan det både give lugtgener og skader på installationerne. Varme, sollys og stilstand giver høj algevækst. Ved at grave hele regnvandstanken ned under jorden, opnås et mørkt og koldt miljø som hæmmer algevæksten.
Endelig er det ekstremt vigtigt at regnvandet ikke har (eller med tiden får) forbindelse til drikkevandet i de øvrige installationer. Sker dette, kan man komme til at forurene drikkevandet til sig selv og i værste fald alle andre der er tilsluttet samme vandværk.
Økonomi
Drikkevand er billigt i Danmark. Erstatning af grundvand med regnvand er dermed ofte mange år om at tjene sig selv hjem og nogle gange sker det ikke i anlæggets levetid. Der er dog stor forskel på vandprisen fra vandselskab til vandselskab.
Hvis man afkobler regnvandet fra kloakken kan man slippe for at betale afledningsafgift til kommunen eller rensningsanlægget. Det giver en ekstra besparelser som kan hjælpe på økonomien. Omvendt, kan man faktisk blive bedt om at betale afledningsafgift, hvis man bruger regnvand (der tidligere ikke var tilsluttet kloak) til toilet eller vaskemaskine, som er tilsluttet kloakken.
Bolius har et regneeksempel hvor en gennemsnitsfamilie kan spare 1138 kr. om året på genbrug af regnvand til toilet, tøjvask, bilvask og havevanding. Et nedgravet anlæg koster hurtigt 15-20.000 kr. alene i materialer. Regneeksemplet tager dog udgangspunkt i en pris på 16,72 kr./m³. Nogle steder i landet betaler man mere end tre gange så meget for vandet. Dette giver naturligvis en bedre økonomi i anlægget.