Introduktion til Bæredygtigt Byggeri
KLIMA OG BYGGERI Med samfundets samlede brug af materialer står byggeriet for 40% af verdens CO₂-udledning. Til sammenligning står flytrafikken for godt 2%. Byggeriets CO₂-udledning dækker både over den energi, der bruges på at producere materialerne, den energi der bruges, når der bygges og den energi, der bruges på at varme vores bygninger op. I 2020 anvendes der store mængder beton, mineraluld, kemiske fugemasser og plastbaserede malinger. Sådanne materialer lægger beslag på store mængder energi i fremstilling, tærer på ressourcer, som ikke er fornybare, og kan give problemer med sundhedsskadelig afgasning i indeklimaet. Tilmed står byggeriet for 30% af alt det affald, der produceres.
Bæredygtigt byggeri handler om at udvikle og anvende gode alternativer. Alternativer, der tager vidtgående hensyn til miljø, natur og klima, og som samtidig er rare at bo i. Bæredygtige huse er mere og andet end tykke lerhuse med tang på taget. Også simple type-træhuse eller superflotte renoveringer af gamle huse er bæredygtigt byggeri.
Miljøbelastningen fra byggeriet dækker alt fra cement- og stålproduktion over gravkøers brændstofforbrug, til lys og varme i de færdige bygninger. Ser man mere isoleret på for eksempel produktionen af verdens mest populære byggemateriale, beton – og herunder cement – så står cementproduktionen for 7 % af den samlede CO₂-udledning.
Prognoser spår, at man på verdensplan fremover skal ”bygge London” hver eneste uge, så hvis ikke, vi begynder at udskifte de forureningstunge materialer som beton, stål og glas, vil byggeriet kun forurene mere og mere. Branchen er altså nødt til at skifte spor og begynde at bygge på en anden måde.
Introduktion til
bæredygtigt byggeri
FÆLLES PowerPoint præsentation
EMNER Bæredygtighed, Certificeringer, Livscyklus, 5-fingerregel
BESKRIVELSE Denne præsentation kommer ind på, hvad bæredygtighed overhovedet er for noget. Hvordan kan man forholde sig til noget så komplekst, når der skal bygges, og hvad med certificeringerne?
5-fingerreglen kan hjælpe som tjekliste til at få styr på bæredygtigt byggeri: Skånsom produktion, lang levetid, intet affald, godt indeklima og klog designproces.
Byggematerialer
GRUPPER Informationssøgning
EMNER Materialevurdering, fornybare materialer, indlejret energi, hygroskopiske egenskaber, CO2 udledning, klima, miljø
BESKRIVELSE Vælg et specifikt byggemateriale der er relateret til jeres fag. Det kunne være ler, halm, papir, træ, polysteren, genbrugs vinduer, stål, linolieemulsions-maling, genbrugs-mursten, træfiberplader, kalk, kips. Alternativt kan man tage udgangspunkt i et aktuelt byggeri.
Undersøg med udgangspunkt 5-fingerreglen, som evt. vises i klassen på projektor:
Hvor er materialet produceret og hvordan?
Hvor langt skal det transporteres og hvordan?
Er det en fornybar eller ikke-fornybar ressource?
Hvad skal der til for at dette materiale kan holde længst muligt?
Hvordan sorteres materialet ved bortskaffelse?
Hvordan er det muligt at upcycle eller genanvende dette materiale?
Hvordan influerer dette materiale på indeklimaet i en bygning?
Efter en halv time er der opsamling og fælles snak om hvad grupperne er kommet frem til.
Se evt. listen over alternative materialer og hvad de kan erstatte her som PDF eller i introhæftet side 40-41.
Lav samme opgave med udgangspunkt i materialekassen.
Materialeundersøgelse på skolen
GRUPPER aktiv opgave
EMNER Materialevurdering, sanselighed,
BESKRIVELSE Eleverne går sammen 2 og 2. En føres med lukkede øjne rundt på skolen og skal mærke og gætte på materialer. Er det blødt, hårdt, koldt, varmt, glat osv.?
Materialerne og sansningerne samles derefter på tavlen.
Take a stand
FÆLLES en indledende ’ryste sammen’ aktivitet
EMNER Intro til bæredygtigt byggeri, sjov&ballade
BESKRIVELSE Alle elever skal stå op i lokalet og der skitseres en usynlig linje på gulvet, hvor én ende af linjen repræsenterer den ene ekstrem og den anden ende det modsatte. Læreren spørger og eleverne svarer ved at stille sig på linjen:
Hvor mange tatoveringer har du? Ingen ←→ mange
Har du altid vidst, du vil være håndværker? Ja ←→ Nej
Hvornår er det hus du bor i bygget? Før 1850 ←→ I 2020
Har du været på Building Green? (eller anden aktuel begivenhed)
Hvor meget forurener byggeriet? 0% ←→ 100%
Hvornår blev det første bæredygtige hus bygget?
Find selv på flere som kunne være relevante for jeres fag.
Illustration:
Sultan Mohammed / the Noun Project
Certificeringer
GRUPPER Fælles legende undersøgelse
EMNER Hvad er bæredygtigt byggeri, mærknings- og certificeringsordninger
BESKRIVELSE Grupper af 2-3 elever vælger eller tildeles en certificering:
Svanemærket
FSC
PEFC
Cradle to Cradle
Breeam
Passive Houses
Svanemærket
DGNB
Indeklimamærket
Der søges information om denne med udgangspunkt i følgende spørgsmål. Efter ca. en halv times research samles alle til en ’undersøgende vandring’.
Hver gruppe printer et billede af deres certificering (evt. printet på forhånd). Alle grupper står på en række med deres printede skilt og læreren læser højt:
Tag et skridt frem hvis jeres certificering
har begrænsning på CO₂
har begrænsning på transport
og tager højde for:
opretholdelse af biodiversitet ved udvinding
minimal udvinding af ressourcer
genbrug af byggematerialerne
affaldssortering af materialer ved nedrivning
indeklima, ventilation, afgasning
sociale forhold.
Materialekassen
GRUPPER fælles diskussion
EMNER Materialevurdering, fornybare materialer, indlejret energi, hygroskopiske egenskaber, CO2 udledning, klima, miljø
BESKRIVELSE Grupper af 2 og 2. Stil alle materialerne frem med numre, og få grupperne til at gætte på, hvad materialerne er. Bagefter gennemgår I alle materialerne og snakker om, hvad der f.eks. adskiller materialet fra det grupperne har gættet på.
ELLER: Sæt kassen midt i lokalet og saml eleverne rundt om den. Tag en snak om de forskellige materialer, begynd evt. med at spørge, om de ved hvad det er.
Livscyklusvurdering – LCA
ENKELTVIS ELLER I GRUPPER problemorienteret opgave
EMNER Vurdering af et materiale / et byggeri
BESKRIVELSE Eleverne vælger hver især - eller 2 og 2 - et eller flere byggematerialer. Det kan være en type isolering, eller f.eks. træ, beton, brændte mursten, ler, linoliemaling, et vindue, en tagtype osv. De skal dernæst lave deres egen vurdering af, hvor bæredygtigt materialet er set i et livscyklus-perspektiv. Søg information om livscyklusvurdering.
Brug et skema (download eksempelvis dette) til at sammenligne miljøbelastningen fra forskellige materialer. Det vil give mening at sammenligne materialer, der har tilsvarende funktion / egenskaber i byggeriet. Eksempelvis mineraluld og hørisolering.
Angiv belastningsværdier fra 1 – 4, hvor 1 er laveste miljøbelastning.
Idéen er, at eleverne angiver deres eget skøn, ud fra den viden de har og de oplysninger, de kan finde. Efterfølgende diskuterer I, hvad der var overvejelserne og hvorfor eleverne mener at deres skøn er nogenlunde retvisende. Medtænk 5-fingerreglen. Hensyn til produktion, levetid, affald, designproces. Herunder hensyn til transport, energi, miljø, skadelige kemiske stoffer osv. Tæl sammen hvad miljøbelastningen er i alt.
Når eleverne har prioriteret materialer ud fra LCA principper kommer så overvejelser om arkitektur og økonomi – inden man vil træffe det endelige valg af byggemateriale og bygningskonstruktion.
Speeddating om bæredygtigt byggeri
FÆLLES aktiv klasseleg
EMNER Intro til bæredygtigt byggeri, sjov&ballade
BESKRIVELSE Eleverne har et ark hver med spørgsmål på. De skal gå rundt mellem hinanden til musik. Når læren klapper eller musikken stopper finder de sammen 2 og 2.
Person A stiller et spørgsmål, og person B svarer mundtligt
Person A skriver svaret ned på sit ark.
Det er nu person A’s tur til at stille et andet spørgsmål fra sit ark til person B.
Person B svarer, og person A skriver svaret ned.
Musikken spiller igen og det hele gentages, til der ikke er flere spørgsmål at stille og besvare. Gennemgå svarene i fællesskab.
Spørgsmålene kunne være:
Hvilke udfordringer har byggeriet, når det drejer sig om fugt?
Kom med eksempler på byggeri, der ikke er bæredygtigt?
Hvilke materialer er problematiske, når det kommer til byggeaffald?
Hvad er godt indeklima i et hus?
Hvordan opnår man lang levetid for et hus?
Find selv på flere som er relevante for jeres fag.