Temaforløb

Produktion

 

Kort fortalt:

  • Skånsom råstofudvinding

  • Fornybare materialer

  • Mindst muligt forurening, energi- og ressourceforbrug.

  • Kort transport

INTRODUKTION I dag kommer mange af de anvendte materialer i byggeriet fra ikke-fornybare ressourcer. Dvs. metaller, olie, sand m.m. Disse er mineralske råstoffer, der ikke kan genskabes, fordi de dannes ved langsomme, geologiske processer. Udvindingen sker ved minedrift eller på jordens overflade. Og fordi der udvindes så store mængder, har det store miljømæssige konsekvenser for de områder, det foregår i. 

Det er en mere skånsom råstofudvinding, når man udvinder fornybare materialer. Det er plantebaserede materialer, der på relativt kort tid kan reproduceres i naturen. Eksempelvis træ, plantefibre i form af halm, tang, hamp m.m. Plantebaserede materialer har det tilfælles, at de lagrer CO₂, så længe huset står. 

Efter udvinding af råstoffer skal disse forarbejdes til brugbare byggematerialer. Her skal der tages højde for energiforbruget ved produktion – det som også kaldes indlejret energi. Mursten, cement, metal og glas har generelt et meget højt energiforbrug ved produktion. Som tidligere nævnt står cementproduktionen for 7% af verdens samlede CO₂-udledning. På den måde fylder cement mere i klimaregnskabet end udledningen af CO₂ fra private biler.

Når der tales om, og certificeres for, bæredygtigt byggeri, kan der være en tendens til kun at fokusere på energiforbruget i bygningens drift, eksempelvis til opvarmning og ventilation. Det er dog vigtigt at holde sig den indlejrede energi for øje, nemlig den energi, der er blevet brugt på at producere, transportere og vedligeholde de forskellige byggematerialer. Det er ligeledes vigtigt at bruge produkter, der har mindst mulig forurening forbundet med produktionen. 

Det betyder at undgå eller minimere brugen af trykimprægneret træ, hvor imprægneringsprocessen er meget giftig. Det samme med 2-komponentlim, som udleder skadelige gasser og plastmaling, som ifølge miljøstyrelsen er blandt hovedkilderne til udledning af mikroplast i naturen. 

For at minimere energiforbruget forbundet med transport af materialer, må man gå efter varer, som bliver produceret i nærheden, her forstået som Danmark og nabolandene. 

Foto: Martin VollmerVi står overfor en global sandkrise: Verden løber tør for sand! Beton har i mange år udgjort størstedelen af det moderne byggeri, og hovedparten af beton består af bakkesand. Hvis ikke betonbyggeriet begrænses, vil efterspørgslen…

Foto: Martin Vollmer

Vi står overfor en global sandkrise: Verden løber tør for sand! Beton har i mange år udgjort størstedelen af det moderne byggeri, og hovedparten af beton består af bakkesand. Hvis ikke betonbyggeriet begrænses, vil efterspørgslen på bakkesand stige med mere end 50% mod 2040. I Danmark ser det værst ud for Region Hovedstaden. Men problemet findes i alle danske regioner, og man afvejer i disse år den yderligere miljøpåvirkning ved udvinding af sand i grusgravene imod import af sand fra andre lande. Ingen af delene er positive, set med bæredygtighedsbriller, derfor er det essentielt at benytte alternative materialer. 

Produktion

FÆLLES PowerPoint præsentation

EMNER Fornybare ressourcer, klima, energiforbrug, skånsom råstofudvinding, lokal produktion, indlejret energi

BESKRIVELSE Denne præsentation undersøger energiforbrug ved produktion af materialer og i det hele taget den såkaldt indlejrede energi, der kommer med byggeri. Der ses på forskellen mellem fornybare og ikke-fornybare ressourcer, muligheden for at lagre CO₂ i konstruktioner med de rigtige materialevalg og i det hele taget samtænkning af anlæg og drift i byggeriet.

Produktion

GRUPPER Informationssøgning

EMNER Skånsom råstofudvinding, fornybare materialer, mindst muligt energi- og ressourceforbrug

BESKRIVELSE Eleverne samarbejder 2 og 2 om at finde information om et selvvalgt materiale eller en bygningsdel. Det kunne være et vindue, bakkesand, linoliemaling, CLT-træ etc. Eleverne skal på 20-30 minutter notere:

  • Hvor og hvordan produceres materialet?

  • Hvilke stoffer indeholder det?

  • Kan materialet genanvendes / hvordan håndteres det evt. som affald

Fremlæg kort i klassen eller noter fælles på tavlen, hvor alle efterfølgende kan se resultaterne

Linoliemaling af et kittet vindue.

Linoliemaling af et kittet vindue.

Byggeriets Materialepyramide

FÆLLES   gæt og diskutér

EMNER Materialevurdering, fornybare materialer, indlejret energi, hygroskopiske egenskaber, CO2 udledning, klima, miljø.

BESKRIVELSE Alle elever får et materiale fra materialekassen eller hvad der ellers er til rådighed. Dette placeres i en pyramide, som er blevet tegnet med kridt på gulvet. Snak om placeringerne og materialernes fodaftryk med udgangspunkt i byggeriets materialepyramide fra CINARK.

Produktion af byggematerialer

ENKELTVIS ELLER I GRUPPER informationssøgning

EMNER Totaløkonomi, produktion

BESKRIVELSE Find information om et byggemateriale eller en bygningsdel eksempelvis vinduer, brændte mursten, akrylbaseret maling eller vinkelbeslag. Lav en totaløkonomisk sammenligning.

Læs SBI: Bygningers Indlejrede Energi og Miljøpåvirkninger.

Skriv en kort artikel om emnet. Lav et interview med relevant aktør om indlejret energi og lad dette indgå i artiklen.

Nye energivinduer af kernetræ malet med linoliemaling.

Nye energivinduer af kernetræ malet med linoliemaling.