Værkstedsforløb

Fremstilling af egen linoliekit og limfarve

Praktiske værkstedsopgaver for malere

Fremstil dit eget linoliekit

ENKELTVIS Praktisk værkstedsopgave

EMNER Fornybare materialer, ressourcebevidsthed, vedligehold og levetidsforlængelse

BESKRIVELSE For at eleverne skal kunne fremstille linoliekit skal der bruges slemmet kridt og rå linolie. Produktet skal blandes op i 1–2½ liters spande. Forbruget vil være ca. 2:1

1 del slemmet kridt til ½ del rå linolie.

Eleverne skal kunne kitte et vindue, som derefter skal stå til tørre i ca. 14 dage. Dernæst kan eleverne male med linoliemaling på vinduerne.

Eleverne skal derefter evaluere hele processen. Herunder:

  • Har det en betydning at kitte med linoliekit?

  • Hvad sker der i processen med tørretiden af kit?

Fremstil din egen limfarve

ENKELTVIS Praktisk værkstedsopgave

EMNER Fornybare materialer, ressourcebevidsthed, afgasning og tilsætningsstoffer

BESKRIVELSE Du skal have slemmet pigment og lave celluloselim klar, for at eleverne kan fremstille limfarve. Ellers skal det gøres af eleverne dagen før.

På grundpapir skal eleverne tegne et motiv op, det kan med fordel være en ornament skabelon, som de derefter maler op med limfarve. De skal under processen besvare spørgsmålene:

  • Er der nogle pigmenttyper, som er nemmere at anvende til at fremstille limfarve?

  • Er der nogle pigmenttyper, som er nemmere at male med?

Lav evt. et introducerende oplæg om bæredygtighed i malerfaget. Se inspiration til dette her (PDF).

BOLIUS_csm_20120907-000730-3-806x1270web-20120907-000730-3_e37c4a1136.jpg

Foto: Bolius.dk